Tryghed på rejsen

Verden er lige så stor og vidunderlig, som den altid har været! Der er stadig uendelige mange strande, som skal besøges, ligesom der er udsigtspunkter, der skal nydes, og ferieminder der skal skabes. Alt det har tiden, vi lever i, ikke ændret på, men noget andet er forandret. Noget der handler om tryghed og vished – vished for at man er dækket, hvis rejsen skulle blive aflyst. Vished for, at man kan komme hjem før tid, hvis det skulle blive nødvendigt, og ikke mindst vished for, at der er én, der taler samme sprog som dig, når du får brug for det. 

Det er dét, Sun Tours handler om – og det har aldrig handlet om andet, siden vi sendte det første fly afsted for mere end 30 år siden. 

Din tryghed er sikret, når du rejser med Sun Tours. Vores danske rejseledere står klar til at tage imod dig og guide dig igennem de internationale og lokale regler, samt anbefalinger, som du møder på din ferie. Nedenfor har vi samlet en række af de informationer, der kan være rare at vide, før du rejser ud i verden – disse opdateres dog løbende fra myndighedernes side i takt med, at der åbnes mere og mere op. Du læser her et øjebliksbillede.

Registrering i Grækenland og Spanien

De græske, spanske og cypriotiske myndigheder har indført et spørgeskema, man gerne skal udfylde inden ankomst – det er udelukkende for at forberede din sikkerhed på rejsen. 

Du vil efterfølgende modtage en QR-kode (koden kommer i din mail enten med det samme eller efter et par dage). Denne skal du enten medbringe på din telefon eller printe ud. Ved ankomsten scanner myndighederne denne kode og udtager herfra stikprøvekontrol for COVID-19. Bliver du udtaget til test, tages denne straks, og du vil fortsætte rejsen til hotellet. Her skal du oplyse hotellet om, at du er blevet testet. Spørgeskemaet er udelukkende indført for at gøre din ferie så tryg som muligt.

 

Rejser du til Grækenland
Spørgeskenaet skal udfyldes senest 24 timer før ankomst. Det er en god ide at have din billet og dit pas klar, da du undervejs skal udfylde dit flynummer, ankomstdato og flyselskab. Herefter skal du udfylde personlige oplysninger fx navn, alder, kontaktmuligheder samt pasnummer. Der vil også blive spurgt ind til, hvilke lande du har opholdt dig i de seneste 14 dage. Til slut skal du udfylde adresse på hotellet, samt en kontaktperson i Danmark. 

Du kan finde og udfylde spørgeskemaet her: https://travel.gov.gr/#/ 

Du skal udfylde et spørgeskema pr. rejsedeltager. Rejser du med børn, kan de sættes på som medrejsende på dit skema. 

Rejser du til Spanien
Spørgskemaet skal udfyldes tidligst 48 timer før afrejse. Det er en god ide at have din billet og dit pas klar, da du undervejs skal udfylde dit flynummer og ankomstdato.

Du kan finde og udfylde spørgeskemaet her: https://www.spth.gob.es/create

Du skal udfylde et spørgeskema pr. rejsedeltager.   

Se evt. vejlednings-video for Spanien nederst på siden. 



Hvis spørgeskemaet giver problemer, er du meget velkommen til at kontakte os – så hjælper vi gerne med at udfylde skemaet sammen med dig.

I lufthavnen og på flyet

Alle lufthavne følger en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Det er dog altid en god ide at holde sig opdateret på den enkelte lufthavns hjemmeside. 

Vi anbefaler:

  •  Check-in online, hvis det er muligt
 
  • Kom i god tid, som du plejer – der kan være lidt ekstra ventetid
 
  • Vink farvel udenfor lufthavnen, hvis venner eller familie kører dig 
 
  • Mundbind er et krav fra d. 15. juni 2020. Det gælder fra du træder ind i lufthavnen og til du er fremme på rejsemålet (dog tillader nogle flyselskaber, at du tager det af ombord, når du sidder i sædet) eller udenfor lufthavnen på hjemrejsen. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at du skal skifte mundbindet ofte. Børn under 6 år er undtaget denne regel, ligesom gæster, der har medicinsk dokumentation for, at de ikke kan bære maske (dette skal medbringes på rejsen).
 
  • På nogle flyrejser – fx med Great Dane Airlines – er det ok at tage mundbindet af, når alle er boardet og sidder i sit sæde. Dette skal naturligvis ske med hensyntagen til alle omkringsiddende passagerer. Forlader du, under rejsen, dit sæde, skal du bære mundbind
 
  • Vask hænder eller håndsprit ofte – ligesom vi gør i supermarkederne
 
  • Begræns fysisk kontakt og hold afstand
 

Du kan også læse mere på din afrejselufthavns hjemmeside: 
Billund Lufthavn: https://www.bll.dk/da-dk/planlaeg-rejsen/billund-lufthavn-er-et-trygt-sted-at-rejse-fra/et-trygt-sted-at-rejse-fra
Kastrup Lufthavn: https://www.cph.dk/praktisk/forbered-dig-til-rejsen
Aalborg Lufthavn: https://www.aal.dk/lufthavnen/rejs-trygt-gennem-aalborg-lufthavn

På rejsemålet

Når du ankommer og holder ferie på rejsemålet

På alle vores charterrejser glæder vores danske rejseledere sig til at tage imod dig – præcis som de plejer. De venter på dig enten i ankomsthallen eller lige udenfor. De kender både rejsemålet og alle dets muligheder, men også de lokale myndigheders regler og anbefalinger i forhold til COVID-19 på din sommerferie. 

Der kan være særlige regler på enkelte hoteller eller destinationer, der adskiller sig fra nedstående. Din sikkerhed og dit helbred kommer altid i første række, og derfor kan nogle faciliteter og services været lukket ned på din ferie. Din rejseleder på dit rejsemål informerer dig ved ankomst.

Vær opmærksom på:

  • På flere rejsemål må transferbusserne, der kører dig til hotellet (hvis du har tilkøbt dette), ikke være fyldte. Derfor kan det forekomme, at nogle busser kører uden rejseleder. Din rejseleder sørger dog altid for, at du kommer godt afsted og ved, hvornår du kan møde ham/hende igen
  • Check-ind på hotellet er muligt fra kl. 15.00 - check-ud er rykket til kl. 11.00 på afrejsedagen
  • Der vil være grundigere rengøring på værelserne, men den kan forekomme færre gange, så du har mindre kontakt med fremmede
  • Te- og kaffefaciliteter kan være fjernet fra værelserne
  • Restauranterne har skærpede krav til antallet af spisende gæster på én gang – derfor kan man opleve ventetid, eller at man skal bestille tid, inden man ankommer
  • Buffet-restauranter kan have indført særlige restriktioner. Ofte må gæster ikke selv hente maden, men personalet gør det i stedet. 
  • Poolen har et maks. antal af badende gæster på én gang, ligesom der vil være større afstande mellem liggestolene. 
  • Nogle faciliteter kan være lukkede grundet myndighedernes anbefalinger. 
  • I Grækenland skal nogle steder bæres mundbind, hvis du fx benytter elevatoren med nogle, du ikke kender på forhånd eller går i det lokale supermarked/butikker, samt offentlig transport. På hotellets områder, skal der ikke bæres mundbind – der kan dog være enkelte undtagelser herfor, hvis sikkerhedsafstande ikke kan overholdes.   
  • I Spanien er det påbudt at bære mundbind i det offentlige, dog kan man stadig nyde ferielivet ved poolen uden mundbind.

 

Bybilledet og andre områder udenfor hotellet
Verden udenfor hotelområderne er også i forandring – præcis som når man går en tur i Danmark, spiser på en restaurant eller benytter offentlig transport. 

Vær opmærksom på:

  • Mundbind skal bæres, hvis man kører i taxa eller offentlig transport. Det kan også være nødvendigt i vores transferbusser.
  • Strandene er åbne langt de fleste steder, men der er større krav til afstandene, som kan være op til fire meter mellem hver familie. Man skal ikke bære mundbind på stranden, så længe man overholder afstandskravet. 
  • I Grækenland skal man ikke bære mundbind, når man er i fri luft, på restauranter eller lignende. Man skal bære mundbind, når man befinder sig indendørs på apoteker og hospitaler. Det kan lokalt forekomme, at man skal bære mundbind i hotellets reception.
  • I Spanien er det påbudt at bære mundbind i det offentlige, dog kan man stadig nyde ferielivet ved stranden uden mundbind.
  • På nogle rejsemål må der maks. være to personer udover chaufføren i en fem personers taxa.
  • Vi tilbyder normalt spændende udflugter på vores rejsemål, og vi vil også gøre det, i det omfang, det er muligt denne sommer. Mulige udflugter oplyses ved ankomst til destinationen.

Kan jeg trygt bestille?

Så kan jeg trygt bestille en rejse denne sommer – hvis jeg ikke allerede har gjort det? 
Ja, det kan du! Vi sørger for din tryghed fra start til slut, og vi glæder os til at tage imod dig. Skulle rejsen blive aflyst grundet Corona-virus og Udenrigsministeriets anbefalinger, så er du dækket af pakkerejseloven, og din rejse refunderes. Skulle det blive nødvendigt at rejse hjem før tid, grundet myndighedernes anbefalinger (UM), sørger vi også for det.

Du kan altså ikke forvente, at alt er præcis, som det plejer på din ferie – ligesom det ikke er det i Danmark. Dette er udover Sun Tours’ ansvar, da vi altid prioriterer din sundhedsmæssige sikkerhed. Vi gør opmærksom på, at reglerne kan skifte fra dag til dag.

Vi glæder os til at tage ansvaret for din ferieglæde!

Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet

Del denne side via E-mail