Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
  • Prag

Om Prag

Prag – en storby spækket med charme

Den tjekkiske hovedstad, Prag, er uden tvivl en af de smukkeste hovedstæder, du kan finde i Østeuropa, og det er blot én af mange grunde til, hvorfor du skal rejse til denne dejlige storby. Prag er spækket med spændende seværdigheder, og du finder flere smukke, historiske bygninger, som optræder på UNESCO’s verdensarvsliste rundt omkring i byen. Uanset hvor du bevæger dig rundt i Prag, bliver du på charmerende vis ført mange år tilbage i tiden med bumlende sporvogne, storslåede slotte og smukke, brostensbelagte gader.

Prags seværdigheder 
Prag er fyldt med gode seværdigheder, og især for dig, der interesserer dig for historie og smuk arkitektur. Den Gamle Bydel i Prag er byens historiske centrum, og her ligger der smukke bygningsværker som perler på en snor. Den Gamle Bydel er den ældste del af Prag og har rødder helt tilbage fra år 1000. I Den Gamle bydel finder du også Den Gamle Rådhusplads, som er en af bydelens helt store turistattraktioner.

Man kommer ikke udenom, at Karlsbroen skal besøges, mens man opholder sig i Prag. Broen er en halv kilometer lang og har eksisteret i mere end 600 år. Den smukke middelalderbro forbinder de to bydele Stare Město og Malá Strana med hinanden. Om dagen summer broen af liv med både gøglere, gadesælgere og kunstnere, som alle skaber en livliglig og glædelig stemning blandt broens besøgende.

Uanset hvor du går henne i Prag, så kan du stort set altid spotte Prags slot, der er et af de største i hele Europa. Det storslået slot er mere end 1000 år gammelt, og i dag er det residens for den tjekkiske præsident. Slottet er meget populært, og det kan helt sikkert anbefales at tage en tur derop, ikke udelukkende pga. slottet, men også pga. den smukke, uberørte have, som omkranser slottet.

Mad og drikke i Prag
Generelt er traditionel Tjekkisk mad ikke den mest tjekkede mad der findes, men den er heldigvis meget velsmagende. I Prag kan du finde masser af restauranter, så der skal nok være noget, der falder i din smag. Du kan selvfølgelig finde små, lokale restauranter, men også internationale restauranter, fast food-kæder og Michelin-restauranter - alle sammen til helt overkommelige priser.

Tjekkiet er kendt for sit store udvalg af øl, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at Prag er spækket med værtshuse, som faktisk helt præcist bliver betegnet som ølstuer. Snyd endelig ikke dig selv for et besøg på en af de mange ølstuer, øllene er nemlig super gode, og så er de lokale altid meget imødekommende.

Shopping i Prag
Man kan på ingen måde sætte en finger på shoppingmulighederne i Prag, her er et stort udvalg af både lokale, speciallavet varer, men Prag gemmer også på et fint udvalg af de eksklusive mærkevarebutikker. Udvalget af forskellige indkøbscentre i Prag er stort. Byens største hedder Nový Smíchov og er et tre etagers stort center spækket med butikker for enhver smag. Priserne på tøj og sko er meget overkommelige.

Rundt i Prag
Prag er en af Europas mindre hovedstæder, og derfor er der ikke langt mellem de forskellige attraktioner. Det betyder, at du kan gå til det meste. Skulle du alligevel få brug for offentlig transport, så er den både overskuelig og billig. Den hurtigste måde at komme rundt på er med metroen, som har tre forskellige linjer. En god måde at se byen på er tage sporvognene, og de kører også alle de steder, hvor andre køretøjer ikke må opholde sig. Du har selvfølgelig også altid mulighed for at tage enten bussen eller en af de mange taxaer.

Vores service
Når du rejser med Sun Tours til Prag, bestiller du en fleksibel pakkerejse. Det betyder, at du flyver med rutefly og derfor selv kan bestemme, hvor lang tid du vil være i Prag. Det kan være alt fra en weekendtur til flere uger. Der er ikke dansktalende rejseledere på rejsemålet, men du kan altid kontakte Sun Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål i løbet af rejsen.

Find din rejse til Prag

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille en


Fleksibel pakkerejse

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Rejs på egen hånd - der er ingen rejseledere, men du kan altid kontakte os
  • Tryghed - dækket af pakkerejsegarantien
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12