Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
Her får du
  • Luksushotel med skøn atomosfære
  • Direkte på stranden
  • Tre dejlige poolområder
  • Mange aktiviteter for både børn og voksne
  • Opholdet er inkl. lækker morgenmadsbuffet
Udsolgt

Centara Grand Beach Resort & Villas

5
Her får du
  • Luksushotel med skøn atomosfære
  • Direkte på stranden
  • Tre dejlige poolområder
  • Mange aktiviteter for både børn og voksne
  • Opholdet er inkl. lækker morgenmadsbuffet
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Centara Grand Beach Resort & Villas

  • Aircondition
  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand

Centara Grand Beach Resort & Villa åbnede i sin tid som jernbanehotel og Thailands allerførste strandhotel. I dag er dørene stadig åbne, men nu venter her et gennemført luksushotel, der uden sammenligning er et af landets allerbedste hoteller.

Centara Grand Beach Resort & Villa er kendt for sin luksus, gennemførte kolonistil, skønne atmosfære og ikke mindst fantastiske beliggenhed. Hotellet ligger midt i centrum af Hua Hin og direkte til stranden. Hvert år renoveres hotellet løbende, så det altid fremstår helt perfekt. Det er altså det helt rette valg for jer, der gerne vil forkæle jer selv på ferien!

Hotellet er delt i to områder – et område med hotel og et med hotellets flotte villaer. Hotellet består yderligere af tre vinger, der er med til at skabe den fantastiske have og ikke mindst herskabelige stemning, som hotellet emmer af. De tre vinger har samme værelser, men er indrettet i forskellige stil – dog alt med øje for den særlige kolonistil, der er overalt på hotellet.

Glæd dig også til et meget smagfuldt spacenter, som både tilbyder massage, kropsbehandlinger mm. På hotellet finder I fire restauranter – thailandsk, japansk og to internationale. Der er flere barer og en jazzklub, der indbyder til en kølig, eksotisk drink. Du må heller ikke snyde dig selv for high noon-te i museumscaféen, som er en oplevelse i sig selv. Hotellet serverer også en imponerende morgenmadsbuffet, som er inkluderet i prisen.

Er du til en aktiv ferie, er der meget at lave på Centara Grand Beach Resort & Villa. Der er to puttinggreens, fitnesscenter, beachvolley, petanque, dart, kæmpeskak, yoga, vandaerobic, tennisbaner og badmintonbane. Der er altså masser af muligheder for at holde sig i form på ferien.

Når der er tid til afslapning, har hotellet intet mindre end tre dejlige poolområder. Fra en af dem, er der tilmed en helt utrolig udsigt over havet. Rejser du med børn, kan du med fordel vælge poolen ved hotellets internationale miniklub, mens der er en rolig atmosfære ved poolområdet i haven.

Den store, smukke, tropiske have med træer og buske klippet som dyr er sammen med de tre smukke swimmingpools rammen om hotellet. Alle swimmingpools har børnepool, træliggestole, parasoller, håndklædeservice og poolbar.

Opholdet er uden rejselederservice og transfer, men du bliver budt velkommen i lufthavnen af Sun Tours personale, som er behjælpelig med at arrangere transport til hotellet.
Hvis du skulle få brug for hjælp under dit ophold kan du kontakte vores servicetelefon på +45 22911912, som er døgnåben.

Om hotellet
Afstand til centrum 0 m
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 145
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Børnepool Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Restaurant Ja
Safebox Ja
Telefon Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Værelserne:
Deluxe: Værelserne har gennemgået en nænsom renovering, hvor der er taget højde for det originale udseende kombineret med moderne komfort. Værelserne er ca. 37 m2, har smukt trægulv, aircondition, loftvifte, satellit-tv, safebox, minibar, telefon, WiFi og badeværelse i kolonistil med bruser og badekar - de fleste værelser har begge dele, men foretrækker du bruser, kan du ønske at bo i vingen Railwaywing. Desuden er der møbleret balkon eller terrasse med udsigt til haven. Her kan der bo op til tre personer.

Premium Deluxe: Større værelser – op til 50 m2 - med enten en kingsize-seng eller to queensize-senge, så der er mulighed for at bo to voksne og to børn i samme værelse. Værelset har samme faciliteter som deluxe-værelser, men større badeværelse med bruser og badekar samt større balkon eller terrasse med udsigt til haven. Her kan der bo op til tre personer.

Deluxe Pool Villa: I en separat afdeling af hotellet ligger Hua Hins bedste værelser - Deluxe Pool-villaerne. Det er stedet, hvis du virkelig vil forkæle dig selv. Her er badeværelse med separat brusekabine og badekar, stort værelse med en kæmpe dobbeltseng, tv og WiFi. Deluxe villaerne giver også adgang til hotellets club-lounge, hvor der er gratis kaffe/te og snacks mellem kl. 10 og 15, fri adgang til internet i businesscentret, high noon-te, cocktails i timerne før middagen, international avis efter eget valg og vask af to stykker tøj dagligt. Villaerne har en stor privat terrassehave med egen swimmingpool, ligesom der i villa-området er restaurant, lounge og swimmingpool kun for villaernes gæster. Her kan man bo op til to personer. 

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail