Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
  • Los Cristianos

    Los Cristianos

Om Los Cristianos

Los Cristianos – autentisk og rolig ferieby

Ta’ med Sun Tours til Los Cristianos – her venter en rolig og meget hyggelig ferieby, som er kendt for sine to dejlige strande og den fine lystbådehavn, som adskiller de to strande. Los Cristianos er en mindre ferieby, men stadig utrolig populær pga. af den rolige og autentiske atmosfære byen besidder. Los Cristianos er et perfekt valg for dig, der ønsker en afslappende ferie i skønne omgivelser.

Strandene i Los Cristianos
På begge sider af den hyggelige lystbådehavn ligger der to dejlige strande – den ene rygtes for at være Tenerifes bedste strand. Stranden hedder Playa de las Vistas og er både bred og lang og består af finkornet, lyst sand. Playa de las Vistas er elsket af både store og små, her er nemlig noget for alle uanset om du vil bygge store sandslotte i vandkanten, bade i det turkisblå hav eller dase under solens stråler.

På Playa de las Vistas har du mulighed for at leje både solsenge og parasoller, og hvis du har lyst til at prøve kræfter med vandsport, er der også rig mulighed for dette her. Langs stranden ligger der en knap 800 meter lang strandpromenade, hvor du finder flere restauranter, hyggelige barer og souvenirbutikker. Spis en frokost i skyggen eller nyd en kold forfriskning mens du beundrer den skønne udsigt.

Playa de las Américas
Los Cristianos og Playa de las Américas var engang Tenerifes allerstørste feriebyer og på trods af, at de to byer nærmest er vokset sammen, så bibeholder Los Cristianos sin autentiske og fredelige stemning. I Playa de las Américas er tempoet lidt højere. Her er der liv og glade dig alle 24 timer i døgnet. I byen finder du et stort udvalg af både restauranter, barer og shoppingmuligheder.

Endnu mere Tenerife
Los Cristianos er et rigtig godt valg, hvis du vil oplev endnu mere af Tenerife. Ca. 50 km fra ligger b.la. den nærmest majestætiske vulkan Teide. Selv på lang afstand er Teide fuldstændig betagende og det samme gælder den omkringliggende natur. I 2007 kom Teide på UNESCO’s Verdensarvsliste og samme år kom den også på listen over Spaniens tolv skatte.

Vi anbefaler helt sikkert, at du lejer en bil, hvis du gerne vil se mere af Tenerife. Du finder ikke mange andre øer, som har lige så meget at byde på som Tenerife, og lejer du en bil, kan du selv bestemme, hvad du vil se, og hvornår du vil se det. Du kan helt sikkert også godt pakke vandrestøvlerne ned i kufferten, når du rejser til Tenerife. Øen byder nemlig på en betagende natur, som bedst opleves til fods.

Transfer
Det tager cirka 30 minutter at køre fra lufthavnen til første hotel i Los Cristianos.

UDFLUGTER

Fantastiske Teide

Mægtige Teide, der er Spaniens højeste punkt med sine 3.718 meter, må du ikke snyde sig selv for. På vej til vulkanen kører vi gennem både landsbyer, kartoffelplantager og ikke mindst nationalparken med de store pinjetræer. Turen til Teide er utrolig smuk, og du vil opleve, at Teide langt fra er den eneste vulkan her på øen.
Halvdagstur, inkl. transport

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen:
Ved køb hjemmefra er prisen: Voksne og børn kr. 390.

Hvalsafari

Vi skal nyde dagen om bord på katamaranen Royal Delfin,som er den eneste båd på Tenerife med glasbund. Vi sejler ud langs Tenerifes kyst for at lede efter de store flokke af grindehvaler. Vi kan måske også være heldige at se delfiner. Dagen byder på ren afslapning med blandt andet en dukkert i det store Atlanterhav, og derefter vil der være frokost med drikkevarer. Bådens besætning vil sørge for, at dagen bliver noget helt specielt. Det er en tur, hvor der er 90 % hvalgaranti.

Halvdagstur - Inkl. transport, og drikkevarer. Tre timers tur. 
Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris: 
Voksne kr. 330 pr. person
Børn kr. 165 pr. barn.

Det er også muligt at deltage på en kortere tur på to timer uden frokost, drikkevarer og uden badestop. Voksne kr. 180 kr. / børn 90 kr.

Siam Parque

Udflugter uden dansk rejseleder 
Her findes der vandaktiviteter for alle aldre. Parken har både små og store vandrutsjebaner, prøv fx parkens største vandrutsjebane Tower of Power eller besøg verdens største kunstige bølgebassin, hvor der bl.a. kan surfes. Har man behov for en pause mellem vandaktiviteterne, så har parken også solstole.
Parken har en gratis bus, der kører rundt i Las Americas, Los Cristianos og Costa Adeje. Hør rejselederen ad, hvor det nærmeste opsamlingspunkt er for dig.

Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris: 
Voksne kr. 255 pr. person
Børn (3-11 år) kr. 179 pr. barn.

Vi tager forbehold for prisændringer

Submarine Safari

Udflugter uden dansk rejseleder 
Kom med ubåden og oplev det fantastisk dyreliv under vand. Submarine tager dig med ned på 25-30 meters dybde, og man skal slet ikke tænke på at blive våd. Man kan trygt og roligt nyde synet af de dykkere, der vil udpege de forskellige slags fisk. Denne unikke oplevelse må du ikke gå glip af, dette er for alle aldre. Der er både dage med skandinavisk guide og engelsk guide. Hør din rejseleder for mere information.
OBS børn under 2 år må ikke deltage.

Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris: 
Voksne kr. 399 pr. person
Voksne 60 år+ kr. 360 pr. person
Børn (2-14 år) kr. 240 pr. barn.

Vi tager forbehold for prisændringer.

Teide By Night

Udflugter uden dansk rejseleder
Kunne du tænke dig at se skyerne fra oven og se solens stråler skinne op på himmelen mellem skyerne, alt mens du har Teide lige bag dig? Så er Teide By Night-udflugten noget for dig. Vi tager op i 2.250 meters højde, hvor der vil være mulighed for at nyde et glas champagne til en smuk solnedgang gennem skyerne. Herefter vil der være aftensmad på et nærliggende hotel, inden turen går videre til Rocks of Garcia, hvor en uddannet astronom fortæller om stjernehimlen.

Aftentur - Inkl. transport, middag og drikkevarer
Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris: 
Voksne kr. 599 pr. person

Sun Tours middag

Mandag, aftenarrangement 
Er du frisk på en hyggelig aften med lækker mad og dejligt selskab med din rejseleder. Sun Tours-middagen foregår på restauranten Malibu kl. 20.00. Hvis du medbringer godt humør, så sørger vi for underholdningen.

Inkl. Forret, hovedret og ½ liter øl eller ½ flaske rødvin.(Børnemenu Pizza eller pasta med 1 sodavand)

Udflugten kan købes på destinationen:

Vejledende pris: 
Voksne kr. 150 pr. person
Børn kr. 75 pr. barn.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail