Solferie
Skiferie
Storbyferie
  • FINCAER PÅ MALLORCA

Spansk Herregårdsferie

Ferie for de kræsne
Trænger du i dén grad til en ferie, hvor du kan få fred og ro, bo i en vidunderlig mallorcinsk landidyl og selv fuldstændig kan sætte dagsordenen? Så vil vi anbefale, at du næste gang bor på en klassisk finca.

De fincaer, vi tilbyder, er gamle landejendomme eller gårde, som er fuldstændig istandsat med moderne og eksklusive bekvemmeligheder - naturligvis med stor respekt for og hensyntagen til den oprindelige spanske byggestil. Værelserne eller lejlighederne, som der som regel ikke er mere end maksimum 15 af, er luksuriøst indrettede og omgivelserne tilbyder alt, hvad du kan begøre af fred, ro og afslapning.
Du spiser fantastisk på en finca. Her lægges der stor vægt på at lave maden af de bedste råvarer, og temaet er naturligvis det klassiske spanske landkøkken.

Og da fincaerne typisk har egenproduktion af citrusfrugter, oliven og figner, kan du nærmest følge de lækre råvarer fra jord til bord.

Du bor langt ude på landet i uspolerede omgivelser, væk fra storbyens puls og de mange turister. Men afstandene er ikke store på Mallorca, så du kan hurtigt køre en tur til havet, byen eller bare ud i det blå.

Dit ophold på vores fincaer er eksklusive transfer til og fra lufthavnen. Dette kan ikke tilkøbes, hvorfor vi anbefaler dig at leje bil i hele perioden. Ellers kan transferen til/fra fincaen foretages med taxa for egen regning – disse holder lige uden for lufthavnen.

Kort

Del denne side via E-mail