Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet

Om Calas de Mallorca

Calas de Mallorca – rolig og familievenlig destination
Området ved Calas de Mallorca er et hyggeligt område, der er særligt velegnet til familier, som ønsker at koble helt af og nyde en rolig ferie på et af de gode hoteller, som befinder sig i området. Selve byen er bygget op omkring de tre strande, som befinder sig i området. Den ene strand, Cala Domingos Gran, har EU’s blå badeflag, men de to andre strande – Cala Domingos Petits og Cala Antena er også nogle rigtig flotte og anbefalelsesværdige strande. Fælles for alle tre er, at de byder på hvidt sand, blåt vand og hyggelige strandbarer, som I kan søge op i, når I trænger til en pause fra vandet. I selve byen Calas de Mallorca er der en dejlig rolig atmosfære og I har mulighed for at udforske de små restauranter, barer og butikker, som ligger her.

Oplevelser uden for Calas de Mallorca
Hvis I ønsker at opleve lidt uden for Calas de Mallorca, så er der mange gode muligheder. I kan f.eks. besøge naturreservatet La Reserva Nature Park, som ligger i Tramuntanabjergene. Fra bjergene er der en fantastisk udsigt, men I kan også hoppe i vandet ved vandfaldet og bade i det klare vand. I dyrereservatet, som hører til parken, tager de sig bl.a. af grizzlybjørne, rådyr, emuer, geder, påfugle og mange andre dyr, som har brug for en hjælpende hånd. Ønsker I at opleve naturen på en anderledes måde, så kan I hoppe på Soller-toget i Palma. På jeres tur vil I køre igennem to landsbyer, over adskillige broer og gennem 13 tunneler, før I når jeres endedestination Soller. I Soller kan i gå en hyggelig tur gennem de smukke gader, før I begiver jer ned til den charmerende havnefront, der omkranses af de storslåede bjerge.

Er I mere til arkitektur og historie, så har Palma meget at byde på. Her ligger La Seu Katedralen og Almudaina-paladset som naboer. Almudaina-paladset fungerer stadig som royal residens for den spanske kongefamilie, så det står stadig i utrolig smuk stand, på trods af sin lange levetid. Katedralen, der tog næsten 400 år at bygge (1229-1601) er det mest spektakulære syn på hele Mallorca og et besøg værd, uanset om man er religiøs eller ej. Fordi det tog så mange år at bygge katedralen, vil I nemlig opleve, at den bærer præg af flere forskellige tidsperioder – og man kan bl.a. se flere restaureringer, som Gaudi har varetaget.

Bellver-slottet er også en oplagt attraktion, hvis I ønsker indsigt i Mallorcas historie – selve slottet er rundt, hvilket er en sjældenhed. Op igennem tiden har det fungeret som både residens og i sine senere år også som militært fængsel, men nu som historisk museum.

Transfer
Transfer til Calas de Mallorca tager ca. 1 time fra lufthavnen.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail