Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • Madrid

Om Madrid

Har du lyst til en klassisk storbyferie, men ønsker du samtidig at kombinere det med lidt sydlandsk atmosfære, så er Madrid den helt rigtige by. Her sniger dagtemperaturen sig nemlig sjældent ned under de 10 grader. Madrid er en er uden tvivl et sandt mekka for madglade, og du kan du være helt sikker på at støde ind i en tapasbar på stort set alle byens gadehjørner. Derudover bugner byen af liv både dag og aften, så du kommer bestemt ikke til at kede dig i den spanske hovedstad.

Seværdigheder
Hvis du er til royal overdådighed, så skal du lægge vejen forbi Det Kongelige Palads, som er den spanske kongefamilies tidligere sommerresidens. Paladset er et af de smukkeste og mest velbevarede slotte i hele Europa, og det har omkring 3.000 værelser. Det er muligt at få en rundvisning inden i paladset, men det er også flot udefra. Når du alligevel er ved paladset, bør du også tage en lille spadseretur rundt i dets fantastiske have.

Byens vigtigste pulsåre er den prestigefyldte gade Gran Via, som skærer sig igennem det centrale Madrid. Det er på Gran Via, du finder de mest eksklusive butikker modebutikker og hoteller, og gaden kaldes faktisk også for Madrids Broadway. Gran Via er typisk spækket med både mennesker og biler, men du må endelig ikke snyde dig selv for en gåtur op og ned ad gaden.

Hvis du interesserer dig for kunst, skal du lægge vejen forbi Prado-museet. Prado-museet er, med sine mere end 20.000 kunstværker, et af de mest betydningsfulde kunstmuseer i hele verden. Traditionelle malerier og skulpturer er selvfølgelig i fokus på museet, men her er også andre alternative kunstværker.

Spansk gastronomi
Det er ingen hemmelighed, at det spanske køkken er blandt de bedste i verden. En af de mest populære retter er uden tvivl tapas. Der findes ikke mange restauranter i Madrid, som ikke serverer tapas på den ene eller anden måde. Men det gør nu heller ingenting, for det smager himmelsk! Madrid er spækket med fortovscaféer og hyggelige restauranter, og har du lyst til lidt afveksling fra tapas, er dette også muligt.

Nattelivet i Madrid
Madrid er kendt som værende byen, der aldrig sover, og det skyldtes til dels også byens sprudlende natteliv. I Madrid finder du små, skønne barer, hvor musikken er dæmpet, og hvor du kan nyde en hyggelig aften i godt selskab. Madrid har selvfølgelig også et bredt udvalg af store, eksklusive natklubber, hvor du kan danse til den lyse morgen. 

Shopping i Madrid
En af de mest kendte shoppinggader i Madrid er Calle Fuencarral. Her finder du et bredt udvalg af butikker i alle prisklasser. Det er også her, at du kan finde H&M, Zara og andre internationale kæder. I løbet af ugens 7 dage popper der også flere forskellige loppemarkeder op rundt omkring i byen. Madrid største loppemarked hedder El Rastro og finder sted hver eneste søndag. Her kan du finde stort set alt, hvad hjertet begærer. 

Fodbold i Madrid
I Madrid er de vilde med fodbold, og byen huser 2 meget populære fodboldklubber, Real Madrid og Atlético Madrid. Selvom der måske ikke bliver spillet kamp, mens du opholder dig i byen, så kan det helt klart anbefales at besøge et af de to stadions. Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu, er et af de mest prestigefyldte stadions i verden og har mange gange været centrum for nogle af de største internationale fodboldkampe. 

Transport
I Madrid kan du gå til det meste, hvis du befinder dig i centrum. Skulle du alligevel få brug for at benytte dig af offentlig transport, er det meget lige til. Metroen er en rigtig fin måde at komme rundt på og også den hurtigste. Det er også muligt at tage bussen rundt, og der findes selvfølgelig også et hav af taxaer.

Vores service
Når du rejser med Sun Tours til Madrid, bestiller du en fleksibel pakkerejse. Det betyder, at du flyver med rutefly og derfor selv kan bestemme, hvor lang tid du vil være i Madrid. Det kan være alt fra en weekendtur til flere uger. Der er ikke dansktalende rejseledere på rejsemålet, men du kan altid kontakte Sun Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål i løbet af rejsen.

Se Sun Tours´øvrige storbyferiedestinationer her

Se Sun Tours´ øvrige feriedestinationer i SpanienTenerifeGran CanariaFuerteventuraLanzaroteCosta BlancaCosta del SolMallorca og Barcelona.

Find din rejse til Madrid

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille en


Fleksibel pakkerejse

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Rejs på egen hånd - der er ingen rejseledere, men du kan altid kontakte os
  • Tryghed - dækket af pakkerejsegarantien
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13