Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • COSTA CALMA

Om Costa Calma

Ferieparadis for strandløver

Costa Calma er et rendyret ferieparadis for ægte strandløver. Der er en 30 km lang finkornet sandstrand med azurtblåt hav, som strækker sig fra byen ned til det aller-sydligste af Fuerteventura på Jandia-halvøen. Stranden er anerkendt som en af de bedste i verden, og det er fuldt berettiget. Der er mulighed for vandsport i alle afskygninger, og windsurfing er populært i det nærliggende område Playa Sotavento.

Afslappende og frodige omgivelser
Costa Calma er et fredeligt ferieområde på Fuerteventuras sydkyst som har frodige omgivelser, modsat resten af øen som er meget goldt og bart. Byen er oplagt at vælge, hvis man er til afslappende atmosfære, sol og badning i det krystalkare vand. I Costa Calma findes der supermarkeder, butikker og restauranter, samt et par enkelte barer der har åbent i de sene nattetimer.

Udflugter

Oplev Fuerteventura fra Caleta de Fuste

Oplev de mange forskellige nuancer, som Fuerteventura byder på. Se den rå, uspolerede natur som øen er kendt for. Første stop gør vi ved ”Savimax”, en stor, kendt aloe vera fabrik ,som viser os produktionen fra marken, og helt frem til produktet er færdigt. Herefter fortsætter vi videre hen ad de snoede bjergveje til Betancuria. I Betancuria besøger vi ”Casa Santa Maria”, hvor vi efter en smuk præsentation af øen, får mulighed for at smage på et par lokale lækkerier, inden der er lidt fritid i den smukke by. Frokosten spiser vi på Restaurant Abuelo Alfredo – inden da gør vi dog et kort stop, hvor der bliver mulighed for at nyde nogle af øens smukkeste panoramaudsigter fra udsigtspunktet Morro Velosa. Efter frokosten gør vi dagens sidste stop ved de kendte sanddyner i Corralejo. 

OBS: Frokost, transport og entré til Casa Santa Maria er inkluderet. Entré til kirken er ikke inkluderet


Vejledende pris: 
Voksne kr. 285 
Børn kr. 150

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Oasis Park
Oasis Park - heldagsudflugt

Udflugt på egen hånd
Parken byder på intet mindre end 3.000 forskellige dyr samt 6.800 forskellige planter. I løbet af besøget kan du gå på opdagelse i parken. Tag blandt andet end tur hen til de søde søløver og oplev deres mange forskellige træk og skønne personligheder. Hvis der skal mere fart over feltet, skal du besøge de store rovfugle. Her flyver ørne, falke og ugler rundt og viser deres hurtighed, når fanger byttet. Der er også mulighed for at få indblik i krybdyrenes verden. Dyrepasserne finder forskellige krybdyr og giver de besøgende muligheden for at komme helt tæt på. Alt dette er inkluderet i entréprisen, ved indgangen kan du se, hvornår dyrepasserne er ved dyrene.

Oasis Park byder på oplevelser for hele familien! Ved køb af indgangsbillet til Oasis Park hos din rejseleder, har du mulighed for at få rabat på Restaurant Patio Majorero i parken. Du kan få mere information hos din rejseleder. 

OBS: Transport med bus fra forskellige opsamlingssteder samt udvalgte fremvisninger er inkluderet i prisen. Denne oplevelse kan bookes til alle ugens dage og er uden en dansktalende rejseleder.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 260
Børn kr. 150

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Det unikke Corralejo

Med dansktalende rejseleder
Som med så mange andre steder på Fuerteventura, er det svært ikke at lade sig begejstre over byen Corralejo. Hvis man er til hvide sandstrande, der strækker sig over 8 kilometer, ved siden af et klart, intenst blåt hav, så behøver man ikke vide mere. Byen dækker et område på ca. 3,2 kvadratkilometer, hvilket gør den til øens største ferieby. Alligevel er byen stadig, nøjagtig som før, en traditionel fiskerlandsby.

Her findes de største og smukkeste sanddyner på hele øen, også kaldet Las Dunas.

Corralejo er ikke kun en traditionel fiskerby, det har også udviklet sig til et sandt indkøbsmekka. Den smukke, stemningsfyldte hovedgade, som snor sig langs vandet, har mere end 225 butikker, hvor der, derudover, også er restauranter, cafeer, barer og meget mere.

Første stop er ved Las Dunas, her kan vi virkelig se de store sand masser og det smukke vand. Husk at tage kameraet med, da du kan få de mest fantastiske ferie billeder fra denne oase af sand.

Vi kører mod Corralejo og starter vores byvandring ved et af byen vartegn, klokketårnet, som rager godt op i vejret. Derefter går vi sammen ned gennem byens hovedgade, og får inspiration til hvor man kan shoppe, da der er masser af shopping muligheder, i internationale butikker, samt i de små lokale. Nede langs strandpromenaden kan vi se over til nabo ørne Lobos og Lanzarote, som kun er en kort sejltur væk.
Nede ved stranden vil kunstnere sidde og bygge sandskulpturer i alverdens former og figurer.

Frokosten spiser vi på Oscars Tapas bar – Her skal vi smage øens bedste tapas. Der serveres lækker friskskåret iberisk skinke, mørt gedekød der smelter på tungen, papas arrugadas – canariske kartofler og meget andet.

Når vi er blevet mætte, er det tid til at udforske byen på egen hånd og måske gøre nogle gode køb f.eks. parfumer, som er en del billigere end hjemme i Danmark.

OBS! Frokost - Vand, vin og øl er inkluderet. 

Udflugten er en heldagstur.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 390
Børn kr. 240

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Smag på Fuerteventura

Med dansktalende rejseleder
Der er utrolige muligheder for at lære Fuerteventura at kende, da øen har meget at tilbyde! Øen tilbyder flere smagsoplevelser, der adskiller sig fra de traditionelle derhjemme. Vi vil med stor glæde tage jer med, så I får muligheden for at opleve, en smag af Fuerteventura.

På turen besøger vi flere lokale steder, hvor vi får chancen for se de forskellige smukke miljøer, lokal produktion og selvfølgelig smagsprøver. Et af stoppestederne som vi kommer forbi, er et vindmølle museum i Tiscaminita. Der ser vi en gammel vindmølle helt tæt på, som også er mulig at komme ind i. Vi får også smagt noget, som typisk blev brugt meget i gamle dage på Fuerteventura, men som stadig, den dag i dag anvendes i de lokales hjem, nemlig Gofio. Det er en type mel, der er blevet spist og produceret på øen siden oldtiden. En anderledes og ny smagsoplevelse som er forbundet med det gamle Fuerteventura!

Man kommer også til at kunne mærke den friske luft og nyde dagen i det skønne landskab på Pepes farm. Denne lille idylliske farm ligger lige udenfor byen og det er et lille paradis. Skøn natur med ro og oplevelser med de dejlige dyr der er på farmen. Vi kommer i nærkontakt med nogle af dyrene og smager på friske råvarer. Pepes farm er en selvproducerende vin og oliven gård. Der er ikke mange steder der laver olivenolie og vin på Fuerteventura. Vi får at se hvor og hvordan de forskellige produkter bliver lavet. Der vil være mulighed også for at smage de forskellige vine og likører fra Fuerteventura.

Er man interesseret i gedefarme og den populære gedeost, majorero, fra Fuerteventura, så hør mere og oplev hvordan en normal hverdag for bonden på gedefarmen er. Vi kommer tættere på gederne, tættere på produktionen og kan lugte hvor det sker. Vi får her at se hvor det er de producerer de her fantastiske oste fra Fuerteventura, som vinder så mange priser for smagen og kvaliteten. Hør også om hvordan osten bliver lavet og smag på dem! Der vil være mulighed for at se hvor gederne trives og at snakke med de små søde geder.

Udflugten er en halvdagstur.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 300
Børn kr. 150

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail