Charterferie
Skiferie
  • Torremolinos

Om Torremolinos

Calle San Miguel

Tager du til Torremolinos er klimaet behageligt, og den lange strandpromenade frister med dejlige fiskerestauranter.

Byen er en udpræget turistby, og over byen hviler en festlig og international feriestemning. Der er både plads til afslapning og oplevelser. I centrum af byen på gågaden, Calle San Miguel, finder du et kæmpe udvalg af butikker, dejlige restauranter, barer og natklubber.

For enden af gaden træffer du en stejl trappe, som fører direkte ned til den lange dejlige sandstrand. Stedet er paradis for turister, som tiltrækkes af det azurblå Middelhav, og tager sig en slentretur ad den ligeså lange strandpromenade.

Oplevelser for store og små

Rejser I med børn er der også mulighed for sammen at tage til Aqualand Torremolinos, som  er Costa Del Sols største vandland. Her er der rig mulighed for at hele familien kan få en mindeværdig oplevelse med hjem i kufferten. Hvis man gerne udfordre sig selv, kan man tage til Europas eneste krokodille Park, som ligger i Torremolinos. Parken har omkring 200 krokodiller – og hvor du bl.a. får mulighed for at holde en babykrokodille.


Malaga

Når I efter et par dage har nydt solen og slappet af på stranden, kan I også tage til storbyen Malaga, som ligger godt 10 km nord for Torremolinos. Her oplever du en hyggelig by med smalle gader, shopping i de mange gader, og oplev også picasso-museet. 

udflugter

Granada/Alhambra

Tag med på opdagelsesrejse til det gamle arabiske palads, Alhambra. 
Et ordsprog siger, at ”har man ikke set Granada, har man intet set”, og stedet betragtes af de lokale som verdens ottende vidunder. Vi bevæger os igennem enestående områder, hvor naturen skifter fra bjerglandsbyer til frodige højsletter med mange oliventræer og andre subtropiske vækster. Granada ligger for foden af nogle af landets højeste bjerge og er vejret klart, kan vi se den evige sne på Sierra Nevadas tinder. Granada er gennem mange år blevet lovprist for sin skønhed og den arabiske stemning. Den arabiske kultur har sat sit præg mange steder i landet, men intet sted uden for den arabiske verden finder man et så smukt og velbevaret bygningsværk som  maurersultanernes palads Alhambra. Den berømte løvegård, myrtegården, badene og tronsalen er de historiske højdepunkter på turen. Vi besøger også sommerpaladset Generalife, med de smukke haver, hvor den imponerende flora vil betage de fleste naturelskere.

Vejledende pris: Voksne kr. 495,- børn kr. 370,- (Torremolinos, Benalmadena, Fuengirola)

Andre priser ved ophold i Estepona og Marbella

Gibraltar

Lige syd for den spanske solkyst ligger et lille stykke af Storbritannien - Gibraltar eller Tariks klippe, som det betyder. Når man krydser grænsen, kan man hurtigt se forandringerne. Her er røde telefonbokse, britisk skiltning og ofte høres et klingende engelsk. På halvøen ser vi den flotte drypstenshule Sankt Michaels Grotte og de frække, vilde Gibraltar-aber. Pas på værdigenstande! Gibraltar-aberne er berømte og berygtede for deres lange fingre. Her kan købes toldfrie cigaretter, alkohol og parfume.

Inklusive transport og klipperundtur. HUSK PAS!

Vejledende pris: 

Voksne kr. 315 pr. person , Børn 240 kr. pr. person

Ronda

Ronda er en af Spaniens ældste byer, og her er ganske enkelt pragtfuldt! Dagens udflugt tager os med til nogle af byens spændende attraktioner, og flere af Spaniens allerflotteste foto- og udkigspunkter. Vi starter dagen med en rundtur i byen, der ganske unikt ligger på en klippe godt 750 meter over havet. Byen er delt i to af en lang kløft, hvor Guadalevín-floden løber igennem, og tre broer spænder sig over kløften i ca. 100-120 meters højde.

I hele landet er Ronda kendt for sin tyrefægtningsarena, der er Spaniens ældste. Vi oplever både arenaen fra selve pladsen, men hører også historien bag. Arenaen er legendarisk, og det er enhver tyrefægters drøm at optræde netop her, hvor alle legender har holdt til. Vi fortsætter turen til parken Alameda del Tajo, hvorfra der er en spektakulær udsigt ud over Guadalevin-dalen. Vi kommer også forbi den utroligt flotte Santa Maria-kirke, der både er arabisk, gotisk og romersk. På pladsen foran kirken ligger Ronda’s rådhus med dets flotte renæssancefacade. Vi gør også et kort visit i det gamle vinmuseum, hvor der er mulighed for at smage på nogle af områdets pragtfulde vine. Der er lidt for en hver smag. Området er mest kendt for sin rødvin, som går under betegnelsen ”Rondas blod” og forskellige søde vine.

En dag fuld af oplevelser!

Vejledende pris:
Voksne kr. 265 pr. person

Kort

Del denne side via E-mail