Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • Alicante

Om Alicante

Alicante – strand, sjæl og seværdigheder

Midt på Costa Blancas 200 kilometer lange kystræning ligger Alicante. Byen, der på fineste vis forener en afslappende sol- og badeferie med storbyoplevelser. Lad jer opsluge af Alicantes prægtige bygninger og fine gader. Marinaens både koster mere end de fleste har råd til, men udsigten er fantastisk!

Lej en bil og besøg livlig Benidorm, afslappet Albir, dejlig Altea eller hvorfor ikke opleve Valencia? For dem der elsker golf, er der gode muligheder for at spille i hyggelige omgivelser. Mulighederne er mange, og Alicante har noget for enhver smag!

På trods af turismen har byen formået at bevare sin sande spanske atmosfære, og med sit store udvalg af restauranter, barer og butikker findes der noget for enhver smag.

På shoppinggaderne i Calle de Castaños og Avenida de Maisonnave finder du international såvel som lokale butikker. Hver torsdag og lørdag arrangeres gademarkeder, hvor du kan lave rigtige gode handler.


Strande til enhver smag

Alicante tilbyder strande til enhver smag - stenet, surfervenlige, store - næsten alt hvad man kan forestille sig. Playa del Postiguet ligger i centrum af Alicante og er en fantastisk strand, der med sit utrolige rene badevand, er tildelt EU's blå flag. Den mest populære strand, som også betragtes som en af ​​Spaniens bedste, er Playa de San Juan. Den syv kilometer lange sandstrand ligger lige nord for Alicante og inviterer dig til en skøn dukkert i Middelhavet. Hvis du foretrækker nogle mindre strande, er der flere i nærheden, og du kan nemt nå dem med bus eller sporvogn.


Oplev Costa Blanca

Langs kysten er der mange spændende attraktioner at udforske. Lej en bil og udforsk alle kystens seværdigheder. Valencia, Spaniens tredje største by og det sted, hvor paella oprindeligt stammer fra, ligger cirka to timer fra Alicante og er bestemt et besøg værd. Byens storslåede arkitektur med renæssance kirker, moderne bygninger, museer og den storslåede katedral (med to malerier af Francisco de Goya) er et must-see udflugtsmål.

For dem, der ønsker at være aktiv på ferien, byder kysten på mange spændende muligheder. Her finder du alt fra vandrestier, golfbaner og cykelruter. I de nordlige dele af Costa Blanca, findes det smukke lavineområde "Barranca del Infierno" - en dal med tre forskellige landsbyer og en vidunderlig atmosfære at vandre i. Kystlinjen har noget for enhver smag, og vi er sikre på, at du vil finde dine egne små favoritter.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail