Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • ALVOR

Om Alvor

Alvor er kendt for sine smukke strande og unikke forbindelse til den stærke fiskerikultur der definerer Algarve. Det er en værdsat lille perle blandt de lokale på grund af dens hyggelige og afslappende atmosfære og dens gammeldags charme.  

Byen er en labyrint af brostensbelagte gader, fyldt med hvidkalkede og kakkel dekorerede huse hvor der findes markeder, værtshuse med levende musik, hyggelige gadecafeer og forskellige typer af restauranter der sammen skaber god harmoni. Her findes masser af spændende indkøbsmuligheder i den gamle by, og Algarvekystens næststørste by Portimão med dets centrum og shoppingcenter ligger kun 8 km derfra. Men selve Alvor kan sagtens danne rammen for en rolig og hyggelig ferie.

Selvom Alvor er blevet mere turistet med årene, bærer den stadig præg af at være en ældre fiskerby og ved havnen kan man betragte hverdagslivet for de lokale fiskere, og måden de tilbereder deres friskfangede fisk. Landsbyen er godt placeret i en naturlig lagune – Ria de Alvor, som sammen med de fine fiskerbåde i glade farver er et symbol for dennes bys karakter, og nydes af alle gæster der lægger vejen forbi. Her er der god mulighed for en lang gåtur på de anlagte stier.

Når man skal til stranden, er der flere muligheder. Der findes en lang åben sandstrand og et antal af små bugter gemt mellem de orange farvede dramatiske klipper. Flere af de smukkeste strande på Algarve ligger i nærheden af Alvor.  

UDFLUGTER

Algarves seværdigheder - heldagstur

Med dansktalende rejseleder
Turen er spækket med historiske steder og byer – og ikke mindst en uforglemmelig natur. Mærk historiens vingesus, når vi besøger den mauriske hovedstad Silves, hvor byens borg vidner om blodige slag og plyndringer. På vej mod kystens højeste punkt i bjergene passerer vi frodig, men også barsk natur. I byen Lagos får vi historien om Portugals gyldne århundrede, og sidst, men ikke mindst besøger vi de fascinerende klippeformationer Ponta da Piedade, og Verdens Ende som blev startskuddet for Portugals opdagelsesrejser og kolonitid.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 349 pr. person
Børn kr. 175 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Jeep Safari – heldagstur

Med dansktalende rejseleder
Kom ud og få vind i håret, når en åben jeep fører dig gennem den unikke natur, der omgiver den centrale del af Algarvekysten. På denne udflugt oplever vi lokalområdet på en spændende og anderledes måde, hvor vi udnytter jeepens fulde evne til at køre, hvor andre biler ikke kan begå sig. Vi krydser rislende floder, oplever et utal af forskellige træer og planter, foruden et væld af urter og besøger charmerende landsbyer. Vi kører i 9 personers jeeps med topprofessionelle chauffører, som har viet meget af deres liv til at køre disse vogne. Frokost er inkluderet.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 400 pr. person
Børn kr. 200 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen. 

Verdens Ende - halvdagstur

Med dansktalende rejseleder
Vi sætter fødderne i Henrik Søfarernes fodspor, når vi besøger det historiske centrum i Lagos. Her kan opleves det gamle fort, som beretter os om en usikker og krigerisk tid – de middelalderlige gader og gamle bymure samt det sted, hvor Europas første slavemarked var. Henrik Søfareren oprettede også en søfartsskole nær Verdens Ende, og det blev startskuddet for landets opdagelsesrejser, hvor bl.a. Azorerne, Brasilien og nye søveje til Østen bragte store rigdomme med sig. På tuen gør vi også stop ved de smukke klippeformationer Ponta da Piedade.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 185 pr. person
Børn kr. 90 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Cliff Richards vingård (Alvor)

Oplev en eksklusiv rundvisning på vinmarkerne og i produktionen på Adega do Cantor - ”Sangerens Vingård”, og nyd vinsmagningen af Sir Cliff Richards Vida Nova og Onda Nova, som bliver produceret, modnet og tappet på ejendommen.

Vingården er mest kendt for deres ”Vida Nova” rødvinsserie, men dyrker også hvidvin, roséhvin og mousserende vin. Druerne komme fra tre omkringliggende vinmarker: Quinta do Moinho, Quinta do Miradouro og Vale do Sobreiro. Målet er at producere den bedste vin i regionen ved at kombinere traditionelle teknikker med moderne teknikker indenfor vinproduktion.

Rundturen består af en rundvisning på vingården efterfulgt af en vinsmagning i den hyggelige vinkælder, hvor vinen ligger på fad.I vil få hele historien bag Adega do Cantor og vinproduktionen, og få forklaringen på hvordan klimaet, vejret, jordbunden, druesorter, vinavl og vinfremstillingen påvirker den vin, I smager.

Hele rundvisningen tager ca. 1 time og dertil kommer så transporten frem og tilbage fra hotellerne.

Åbningstider: mandag-fredag 10:00 til 17:00 (lukket 13:00 – 14:00 pga. frokost)

Pris inkluderer: Rundvisning med dansktalende lokalguide + vinsmagning og transport.

Vejledende priser: Voksen kr. 245-285 pr. pers. , Børn kr. 120-140 pr. pers. (pris afhænger af området, I bor i)

Cliff Richards vingård (Portimao)

Bag om Algarves store producenter

Lyden af en vinflaske, der trækkes op, skaber ofte forventninger om en hyggelig aften i venners eller familiens selskab; men har du nogensinde tænkt over, hvor den lille prop, der skaber den stemningsfulde aften, stammer fra? På turen ”Bag om Algarves store producenter” får vi en enestående indsigt i dyrkningen, behandlingen og produktionen af kork, oliven og johannesbrød.
Vi starter dagen med at køre mod øst, hvor vi besøger den største olivenoliefabrik i det sydlige Portugal. Der bliver selvfølgelig også mulighed for både at smage og købe de gyldne dråber. Vi fortsætter videre, og når vi senere forlader korkfabrikken i Sâo Brás de Alportel, vil en korkprop aldrig mere kun være en korkprop.

Udflugten er med dansktalende rejseleder og inkluderer transport til og fra hotellet med lokal chauffør samt alle entreer. Frokost er ikke inkluderet i prisen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 298 pr. person
Børn kr. 186 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail