Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet

Hotel Adriana Beach Club

4
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Hotel Adriana Beach Club

  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Børnepool
  • Pool

Skønt hotel med fantastisk beliggenhed i udkanten af Albufeira
Det velindrettede Hotel Adriana Beach Club er et flot hotel med en fantastisk beliggenhed og masser af faciliteter. Her skal du ikke tænke på andet end at læne dig tilbage og nyde din ferie.

Hotellet er beliggende i udkanten af Albufeira og du kan gå langs stranden til Vilamoura – der er ca. tre kilometer. Selve stranden er en af de længste strande i Algarve og den er utrolig smuk. Hotellet ligger højt placeret, og for at komme ned til Falesia strand skal I igennem hotellets charmerende have og ned af en trappe. På stranden bliver I mødt af liggestole, parasoller og blå bølger, som I kan blive kølet af i. Det er lige til et postkort.

Hotellet har også et stort og flot poolområde, der består af to voksenpools og to børnepools. Omkring poolene står der liggestole og parasoller – alt I skal gøre, er at lægge jer til rette. Ønsker I alligevel lidt mere aktivitet, så har hotellet en masse aktiviteter og faciliteter. I kan bl.a. spille petanque, vandpolo, vandbasket, tage danseklasser som zumba, mavedans og latinamerikansk dans, bordtennis, dart, minigolf, tennis, fodbold, beachvolley, bueskydning eller I kan tage et kursus i portugisisk. Er I mere til Yoga, fitness eller ønsker I at leje en cykel og tage på eventyr i nærområdet, så kan det også lade sig gøre på Adriana Beach Club.

Efter en dag fyld med aktiviteter, så kan I besøge hotellets hyggelige spaområde. Her er der bl.a. en sauna, jacuzzi, frisør m.m., og I kan få alskens behandlinger. Spaen tilbyder bl.a. massager, ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure.

På Adriana Beach Club er der hele tre restauranter, to barer og et diskotek. Restaurant Al-Gharb serverer internationale retter og lokale specialiteter i den store buffet, hvor der med garanti er noget, som både store og små kan lide. Her er ofte temaaftener, så retterne varierer fra dag til dag. Ønsker I at smage portugisisk mad tilberedt efter portugisiske traditioner, så er Restaurant O Celeiro restauranten, som I skal besøge. Nogle aftener henter restauranten også portugisiske musikere ind, så I får en levende aften med både mad og musik. Hotellets Grill Restaurant er i en lidt anden boldgade – det er en stille restaurant med dæmpet musik og udsigt over hotellets flotte have og udendørs pool. Her kan I få grillede specialiteter, mens I nyder den afslappede stemning.

Efter maden er det oplagt at besøge en af hotellets barer. I Sunset Bar serveres der drinks og is ud til poolområdet, mens Tropicana Bar sørger for kolde drikkevarer. Hotellets diskotek er åbent for alle aldre, da hotellet er et familiehotel. Der serveres kun alkohol til voksne.

Jeres ophold er med All Inclusive.

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Afstand til centrum 3 km
Afstand til lufthavn 35 km
Afstand til strand 200 m
Aircondition Ja
Antal værelser 439
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Billiardbord Ja
Byggeår 2000
Børneklub International
Børnepool Ja
Distance-to-old-town 11 km, Albufeira Old Town
Etager 2
Gratis bus Ja
Have Ja
Indendørs pool Ja
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Minibar Nej
Parkering Ja
Petanque Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Mod depositum
Reception Ja
Rengøring pr. uge 7
Renoveret 2010
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Sauna Ja
Skift af håndklæder, pr. uge 3
Skift af sengelinned, pr. uge 2
Spa & wellness Ja, mod gebyr
Tennis Ja, mod gebyr
Udlejning af strandhåndklæder Ja
Volleyball Ja
WiFi Ja, gratis i fællesområder

Efter maden er det oplagt at besøge en af hotellets barer. I Sunset Bar serveres der drinks og is ud til poolområdet, mens Tropicana Bar sørger for kolde drikkevarer. Hotellets diskotek er åbent for alle aldre, da hotellet er et familiehotel. Der serveres kun alkohol til voksne.

Der er flere forskellige værelsesmuligheder, men fælles for alle værelser er, at de er indrettet med aircondition, LCD-tv, telefon, safebox (mod gebyr), køleskab, hårtørrer og balkon/terrasse. Superiorværelserne er med fri WIFI.

Standard Twin: 
Værelset er 17 m2 stort og har plads til to voksne og et barn (max 11 år). Værelset er placeret i hotellets yderområde, men ikke længere væk end at man sagtens kan gå til alle faciliteter, som hotellet har.

Superior Twin: 
Værelset er 17 m2 stort og har plads til to voksne og et barn (max 11 år). Værelset er placeret nær hotellets fællesområder og faciliteter.

Annex Promo Basic Twin: 
Værelset er 17 m2 stort og har plads til to voksne og et barn (max 11 år). Værelset er placeret på den modsatte side af vejen ift. hotellets beliggenhed.

Standard Large: 
Værelset er 21 m2 stort og har plads til tre voksne eller to voksne og to børn (max 11 år). Værelset er placeret i hotellets yderområde, men ikke længere væk end at man sagtens kan gå til alle faciliteter, som hotellet har.

Superior Large: 
Værelset er 21 m2 stort og har plads til tre voksne eller to voksne og to børn (max 11 år). Værelset er placeret nær hotellets fællesområder og faciliteter.

Annex Promo Basic Large: 
Værelset er 21 m2 stort og har plads til tre voksne eller to voksne og to børn (max 11 år). Værelset er placeret på den modsatte side af vejen ift. hotellets beliggenhed.

Øvrigt:
Hotellet har håndklædeservice (mod gebyr, når håndklædet skal skiftes).
Hotellet har gratis shuttlebus til både Albufeira og Vilamoura (nødvendigt med booking på forhånd).
Der er gratis WIFI på alle hotellets fællesarealer og i Superiorværelserne.
På restauranterne er det ikke tilladt at bære badetøj og sportstøj under middagen.

All Inclusive

Måltider:
Morgenmad:
7.30-10.00.

Frokost:
12.30-14.30.

Aftensmad:
18.30-21.30.

Alle måltider serveres i hotellets buffetrestaurant.

Mellemmåltider:
Snacks: 10.00-12.00 of 15.00-18.00.
Is: 10.30-17.00 (Ved Sunset Bar).

Drikkevarer:
Lokale drikkevarer: 10.30-23.00.

Ikke inkluderet:
Importerede drikkevarer.
Drikkevarer efter kl. 23.00.

Vigtig information:
Ved ankomst til hotellet fås det nøjagtige All Inclusive program, som er gældende for opholdet.
Hotellet kan uden videre varsel ændre i udskænkningssteder, udvalg og åbningstider.
All Inclusive begynder ved check in på hotellet på ankomstdagen og slutter på afrejsedagen kl. 12.00 ved check ud.

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail