Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • Bali

Om Bali

Fuldstændig fantastiske Bali

Bali er en af de mest spektakulære og gæstfrie øer i Det Indiske Ocean. Den lille grønne ø danner rammen om en perfekt eksotisk ferie for jer, der gerne vil slappe af, men også vil ud at se noget i jeres ferie. Når I holder ferie på Bali, vil I blive begejstret for den storslåede natur, men her er også fine kulturelle seværdigheder. Øen byder desuden på smukke templer, balinesisk dans og billig shopping. Her er fuldstændigt fantastisk – og så bliver I oveni købet budt velkommen af en smilende og gæstfri befolkning, som gerne giver jer en smagsprøve på deres lokale traditioner og ceremonier.

Smuk, smukkere, Bali
På smukke Bali, som er nem at komme rundt på, er der en vidunderlig natur, som trods øens størrelse er meget varieret. Fra rismarker og frugtplantager til høje bjerge, imponerende vulkaner på op til tre kilometers højde og kratersøer. Nyd de frodige, grønne regnskove, romantiske laguner, dybe kratersøer, spændende huler, rislende floder og smukke vandfald. Læg hertil de uendelige, hvide sandstrande med dovne, blå bølger og svajende palmer. Tidligere levede der både tigre og elefanter på Bali. I dag er her det smukkeste fugleliv, masser af aber, råvildt og desmerkatte.

Templernes land
Her er hinduistiske templer på hvert et gadehjørne, og de lokale huse ligner til forveksling også små templer. Guder og ånder er en stor del af dagligdagen på Bali og har været det i århundrede. Gunung Agung – Balis hellige bjerg – er internationalt anerkendt som et af de otte mest hellige chakra-punkter i verden, og der findes mere end 20.000 templer her på Bali.

Liv og glade dage
Skal jeres ferie også indeholde en god portion fest og farver, så kan I sagtens finde det på Bali. Kuta Beach, som er et af de mest kendte strandområder på Bali, har masser af liv, puls og forlystelser. Her kan I nyde den eksotiske stemning, billig shopping og de hede, pulserende rytmer. Husk også at smage på de spændende lokale retter og tag for jer af de lækre eksotiske frugter, som bliver serveret på farvestrålende blomsterblade.

Vejret på Bali
Bali har tropisk klima med en høj luftfugtighed, og regn kan forekomme året rundt. Regnperioden er fra december til marts. Maj til september er tørrere, luftfugtigheden lavere og aftenerne lidt mere svale, bølgerne mindre og vandet klarere. Gennemsnitstemperaturen er 28°C i oktober-december og i april. I januar-marts er den 27°C. Luftfugtigheden er høj i regnperioden, hvilket gør, at det kan føles noget varmere. Vandtemperaturen er 25-26°C hele året.

Få det bedste - bestil tidligt
Vi flyver med nogle af verdens bedste flyselskaber til vores oversøiske rejsemål bl.a. Qatar og Thai Airways. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid. 

Om Bali
Smukke, frodige og eksotiske Bali er 90 km lang og 140 km bred. Der bor 3 millioner mennesker, og hovedparten af dem er hinduer. Muslimerne vinder dog mere og mere indpas på Bali. De fleste indbyggere bor i kystområderne mod syd, specielt i og omkring øens største by, Denpasar, med 370.000 indbyggere.

 

FAKTA OM BALI

Afrejse
Med Sun Tours kan I rejse til Bali fra:
- København

Flyvetid 
Ca. 16,5-20 timer - alt efter flyselskab.

Transfer 
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop:
- Sanur: 30 minutter
- Nusa Dua: 45 minutter

Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel 
+6 timer, når der er sommertid i Danmark. +7 timer, når der er vintertid i Danmark.

Valuta 
Indonesisk Rupiah (IDR). 1 dansk krone svarer cirka til 2029 IDR (forår 2018). Det er svært at veksle danske kroner på Bali - medbring i stedet US-dollars eller Euro. MasterCard og Visa kan benyttes de fleste steder.

Visum 
I skal ikke søge visum, hvis I er danske statsborgere. Passet skal dog være gyldigt seks måneder ud over opholdet.

Strande 
Bali er verdensberømt for sine gode strande, som I finder over hele øen.

Klima og rejsetidspunkt 
Bali har tropisk klima med en høj luftfugtighed, og regn kan forekomme året rundt. Fra maj til september er klimaet tørrere, luftfugtigheden lavere og aftenerne lidt mere svale, bølgerne mindre og vandet klarere. Det er et af de bedste tidspunkter at besøge øen.

Regnperioden er fra december til marts. Luftfugtigheden er høj i regnperioden, hvilket gør, at det kan føles noget varmere.

Mad og drikke 
På Bali finder I både nationale og internationale retter i alle prisklasser. Det er forholdsvist billigt at gå ud at spise. Prøv fx nogle af de lokale retter:
- Nasi goreng (stegte ris med grøntsager, kylling, svinekød og æg)
- Satay (små trækulsgrillede spyd med kød, der serveres med jordnøddesauce)
- Mee goreng (stegte nudler med grøntsager og kød)

Nattelivet i Sanur er meget roligt. Ønsker I et livligt natteliv, bør I besøge Kuta.

Transport 
I kan både komme rundt på Bali med bus og taxa. Det er meget billigere end i Danmark.

Elektricitet 
220 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje 
Vi anbefaler ikke, at I lejer bil på Bali, da trafikken er meget anderledes end i Danmark.   

Sport og aktiviteter 
Der er rig mulighed for at være aktiv på Bali. Ud over golf kan I også dyrke forskellige vandsportsaktiviteter, tennis, dykning, snorkling, windsurfing og meget mere.

Shopping 
I Sanur er der mange hyggelige og lokale butikker, hvor I kan shoppe souvenirs. Vil I shoppe mærkevare eller besøge større butikker, kan I med fordele tage til Kuta, der ligger ca. en halv times kørsel fra Sanur.

Vores service 
Rejsen foregår på egen hånd, men det er muligt at kontakte Sun Tours i Danmark, hvis I får brug for hjælp.

Områder på Bali

Sanur

Afslappet ferie i eksotiske omgivelser.

Se mere her >

Seminyak

Storslående solnedgange og imponerende strande.

Se mere her >

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail