Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • KALAMAKI

Om Kalamaki

Kalamaki – roligt og børnevenligt

På den sydlige del af Zakynthos, nærmest i forlængelse af den livlige ferieby Laganas, ligger den lidt mere rolige og børnevenlige by Kalamaki. Byen oser af græsk feriestemning med frodige bjerge i baggrunden og med masser af store, svajende palmetræer i bybilledet. Selvom tempoet i byen er skruet ned på laveste blus, så vrimler det med ferieglade mennesker, der slænger sig på stranden eller nyder den græske gastronomi på en af de mange spisesteder.

Stranden og dens særlige beboere.
Sandstranden i Kalamaki er er helt fantastisk, men du får den altså ikke helt for dig selv. Stranden er velbesøgt af et hav af turister, men stranden bliver også besøgt af havskildpadden Caretta Caretta, som kommer for at lægge sine æg fra juni-august. Det betyder at dele af stranden er fredet, og at man ikke må færdes på stranden efter mørket er faldet på. Samtidig ligger byens hoteller på sideveje ned mod stranden, for at beskytte de truede havskildpadder.

Spisesteder og natteliv i Kalamaki
Selvom Kalamaki er en af de mindre byer på Zakynthos, så elsker grækerne at spise ude, og derfor er der selvfølgelig også et bredt udvalg af spisesteder i byen. Her finder du både restauranter med store, saftige bøffer eller kinesiske retter, samt små, lokale taverner som serverer det bedste fra det græske menukort. Kalamaki har også flere hyggelige barer, hvor du kan få farverige drinks og hygge dig til langt ud på natten. Vil du gerne have et større udvalg at vælge imellem, så ligger Laganas ikke langt fra byen. Her finder du masser af restauranter, barer og diskoteker, som har åbent til den lyse morgen.

Masser at opleve på Zakynthos
Hvis hele ferien ikke skal gå med afslapning ved poolen og solbadning på stranden, så tag et par gode sko på, smør dig ind i solcreme og tag kameraet med under armen. Zakynthos har nemlig masser at byde på, uanset om du er til betagende natur, fantastiske udsigter eller spændende historie. En øens største attraktioner er det forliste smuglerskib, som bedst nås med båd. Turen dertil er utrolig smuk og er uden tvivl en oplevelse i sig selv.

Transfer
Det tager ca. 10 minutter at komme fra lufthavnen til det første hotel i Kalamaki.





Del denne side via E-mail