Solferie
Skiferie
Storbyferie
Her får du
  • Nem adgang til Chania
  • Kids All Inclusive
  • Gåafstand til strand
  • Underholdning
Her får du
  • Nem adgang til Chania
  • Kids All Inclusive
  • Gåafstand til strand
  • Underholdning
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Campingpladsen

  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant
  • Wi-Fi

Dejlig overskuelig familiejet campingplads, hvor der er plads til hele familien. Campingpladsen er beliggende i Agia Apostoli, uden for Chania, blandt hoteller og lejlighedskomplekser, og i kort afstand fra områdets fire sandstrande, der er fordelt i fire forskellige bugter. De fleste er børnevenlige. Der er gåafstand til både større og mindre supermarkeder.

Campingpladsen har en del stamgæster, som vender tilbage år efter år, fordi stedet ligger centralt for by og strand, og pga. en fantastisk atmosfære på campingpladsen. Der findes pool (60-270 cm dyb) med tilhørende børnepool (50 cm dyb), solsenge, parasoller og en poolbar med gratis wi-fi. Flere aftener om ugen er der underholdning ved poolbaren, hvor mange gæster samles til fx. græsk aften, karaoke, eller underholdning ved Diva Dimitris.

Der findes legeplads, billard (mod gebyr) og airhockey (mod gebyr) på pladsen. Desuden er der et minimarked og en restaurant, hvor man kan købe måltider fra morgen til aften. I nærheden findes der større supermarkeder, hvor det er muligt at købe stort set alt. Receptionen er åben i tidsrummet ca. kl. 8.00 - 20.00, hvor det også er muligt at leje safeboks(ca. 10 Euro per uge). I umiddelbart nærhed af receptionen forefindes et møntvaskeri (ca. 6 Euro per vask).

Vores danske rejseledere besøger regelmæssigt campingpladsen, og vil være behjælpelig ved spørgsmål, booking af udflugter, billeje m.v. Desuden arrangerer de forskellige sociale arrangementer, som fx. grillaften midt på ugen på campingpladsen. Der er også fælles grillfaciliteter tæt på restauranten til fri afbenyttelse. Det er strengt forbudt, at grille andre steder på pladsen.

Man kan blive indkvarteret i Sun Tours' egne opstillede telte, som ligger samlet i en teltlejr under skyggefulde oliventræer, eller i campingpladsens mobile homes, som er beliggende to forskellige steder på pladsen, tæt på hhv. pool og restaurant. Læs under "Indkvartering", hvordan begge indkvarteringsmuligheder er indrettet og udstyret.

Opholdet er uden forplejning, med mulighed for at tilkøbe Kids All Inclusive. Læs mere under "Kids All Inclusive".

Om hotellet
Afstand til centrum 4 km, Chania
Afstand til lokalt centrum 500 m
Afstand til strand 150 m
Billiardbord Ja
Busstoppested 50 m
Børnepool Ja
Familie Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Minimarked Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Nej
Reception Ja
Restaurant Ja
Underholdning Ja
Vaskeri Ja
WiFi Ja, gratis i fællesområder

Øvrigt:

Grundet campingpladsens størrelse må det påregnes, at aftenunderholdningen kan høres på det meste af pladsen.

Transfertid:

30-35 min.

Indkvartering

Ophold i telt:

T-3 telt er et lille familietelt med 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af. Der er plads til hhv. 2 og 1 person i kabinerne. T-3 teltene er udstyret med luftmadrasser.

T-4 telt er et mindre familietelt med 2 sovekabiner til hver 2 personer. Foran sovekabinerne er der et opholdsrum. Fronten kan lynes af og flyttes tilbage, så man får en lille overdækket terrasse. T-4 teltene er udstyret med luftmadrasser.

T-6 telt (460 x 420 cm) er et større familietelt til maks. 6 personer, hvor der er 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af, og flyttes tilbage, så man får en overdækket terrasse. Der er plads til hhv. 2 og 3 personer i kabinerne. Den 6. person sover i opholdsrummet. Der er 2 drømmesenge/skummadrasser og mulighed for op til 4 luftmadrasser.

Alle telte er udstyret med haveborde og stole, køleskab, gasbord med 2 gasblus, stikdåse, lampe, gulvtæppe i opholdsrummet (ej fast bund). Forbrug af el og gas er naturligvis inkluderet i prisen. Af køkkenudstyr findes der tallerkener, krus, glas, bestik, skærebræt, skærekniv, salatskål, 2 gryder, 1 pande, pandepalet, grydeske, kedel, kost/fejeblad og opvaskebørste/balje.

Følgende skal medbringes: Dyne/sovepose (evt. blot et lagen pga. varmen), lagen til madrassen, hovedpude, håndklæder, viskestykker og karklude. Man kan også med fordel medbringe øloplukker, dåseåbner, termokande, kaffetragt og -filtre, samt lommelygte.

Følgende kan lejes på Camping Hania:

Safeboks i reception (10 Euro), babyseng 0-2 år (15 Euro ), sengelinned (8 Euro) og håndklæder (6 Euro). (Priserne er ca. priser per uge)

Sengelinned består af 2 lagner + 1 pude med betræk, og håndklæder er 2 stk. Man kan leje dette som en samlet pakke til ca. 10 Euro per uge. Depositum på 20 Euro betales og refunderes, når tingene afleveres tilbage. Man kan ikke få det skiftet, men kan aflevere det første sæt og leje et nyt sæt.

Bor man i telt på campingplads, skal teltet forlades rengjort kl. 9.30. På sæsonenes sidste afrejsedag, skal teltet forlades kl. 8.00, da vores telte skal pakkes ned. 

Ophold i mobile home:

Indretningen består af et opholdsrum med borde og stole, køkkenniche med kogeplader, køkkenudstyr, kaffemaskine og køleskab, samt to separate soveværelser. Desuden bad/toilet og terrasse med borde og stole (åben terrasse, ikke privat). Sengelinned og håndklæder, samt slutrengøring er inkluderet. Der skiftes sengelinned og håndklæder minimum én gang i løbet af ugen. Medbring selv viskestykker og karklude.

Mobile home A (ca. 27 m2) ligger tæt på poolen. Maks. 4 voksne. Dobbeltseng i den ene soveværelse og 2 enkelte senge i det andet.

Mobile home B (ca. 28 m2) ligger tæt på restauranten. Maks. 5 voksne. Dobbeltseng i det ene soveværele og køjeseng til 2 personer i det andet. Opredning på sovesofa i opholdsrummet til 5. person.

Aircondition i mobile home (ca. 40 Euro per uge) og der kan lejes safeboks i reception (ca. 10 Euro per uge).

 

Kids All Inclusive

Drikkevarer:  Coca Cola, Sprite, Fanta Lemon og Fanta Orange fra maskine. Appelsin- og æblejuice fra maskine, samt slush ice (jordbær og citron). Vand (enten på flaske eller fra maskine).

Mad: Pomfritter, pizza med ost og skinke, toast med skinke og ost, is ml. kl. 11.00-12.00, samt ml. kl. 16.00-17.00 (chokolade, vanilje og jordbær).

Betingelser: For børn i alderen 3-17 år, som bor på campingpladsen. Børnene får et All Inclusive armbånd, som skal bæres under hele ferien, og børnene må naturligvis kun hente mad og drikkevarer til sig selv. Mad og drikkevarer må kun nydes ved poolområdet.

Tidsrum: Mellem kl. 10:00 - 20:00

Pris: 398 kr. per barn(til og med 15 år) per uge. Kan ikke bookes via hjemmesiden, men skal tilkøbes hjemmefra via telefon.

Kort

Del denne side via E-mail