Solferie
Skiferie
  • DUBAI

Om Dubai

Dubai - Den perfekte kombination af storby og strandferie

Dubai er den næststørste Emirat og den mest kendte af de syv Forenede Arabiske Emirater. Dubai er ikke bare storbyferie - det er blandingen af storbystemning og badeferie med mulighed for store oplevelser. Er man en livsnyder, må man ikke gå glip af Dubai. Så snart man lander i Dubai International Airport, ser arkitekturen og Rolex urene i lufthavnen, forstår man straks, hvilken størrelse man har med at gøre.

Byens moderne byliv er helt i særklasse. Man mærker straks pulsen, når man er i byen og den er i konstant udvikling. I Dubai bygger man ikke bare hoteller, der anlægges også nye kunstige øer, hvor smukke huse og hoteller rejser sig.

Imponerende skyline og mange seværdigheder

Der findes en imponerende skyline med fantastiske bygninger, som kan få selv den mest berejste til at spærre øjnene op. Byen strækker sig over et stort område, og man kan gå mellem nogle hoteller og seværdigheder, men de fleste foretrækker at transportere sig med taxa, bus eller metro.

Højest er Burj Khalifa, der rejser sig midt i byen med sine 828 meter. Tag op på toppen og nyd det betagende syn af en by i den vildeste udvikling fra 124. etage. I et af byens shoppingcentre kan I også stå på ski – naturligvis, hvis I spørger en af byens mange indbyggere, mens vi danskere bliver overrasket over synet. De har nemlig bygget verdens største indendørs skianlæg midt i en ørken – for sådan er Dubai!

Oplev det hele i skønne sommertemperaturer, der næsten konstant ligger mellem 20 og 30°C. Så sig farvel til sjap og slud – og goddag til sol og sommer i verdensmetropolen Dubai. Mindre end en halv times kørsel fra centrum finder I betagende kridhvide sandstrande og det indbydende turkisblå hav.
Spændende seværdigheder

Det er ikke uden grund, at der er rift om pladserne til Dubai – oplevelserne er ganske enkelt unikke. Tag med ud i den smukke ørken, læn jer tilbage på de lækre strande, nyd de fantastiske hoteller og det moderne byliv. Der er også mange unikke oplevelser, og der er nogle seværdigheder, man bare må se - det gælder bl.a.:

Burj Khalifa, verdens højeste bygning på 828 meter
Springvandet ved Dubai Mall, verdens største springvand med musik
Krydderi- og guldsouk i Dubais gamle bydel Deira
Kamelvæddeløb, der er én af vintermånedernes største attraktioner
Dykkerparadiset, Dibba Rock Island, der ligger ud for Fujairah i Oman-bugten

En skattekiste fuld af oplevelser

Dubai er også kontrasternes by. Vi viser rundt og åbner for skattekisten fyldt med skønne, arabiske traditioner og kulturelle oplevelser. Kom med, når vi kører ind i den gamle bydel og besøger Dubai Museum, som giver et spændende indblik i landets vilde historie og kolossale udvikling på bare 200 år.
Vi krydser floden i båd og besøger de gamle souk-markeder, hvor der handles med guld, krydderier og tekstiler i en magisk stemning. Måske finder I Aladdins magiske lampe lige her! Med moderne shopping og souk-markedernes skjulte skatte rejser de fleste gæster hjem med tungere kufferter fra Dubai, end da de rejste på ferie. Det er ikke for ingenting, at Dubai kaldes verdens shopping-paradis, så pak let, så I kan få jeres skønne indkøb med hjem.

Én gang Dubai – altid Dubai

Når shopping-lysten er stillet og alle oplevelserne krydset af listen, kan I nyde resten af ferien på hvide sandstrande, hvor der venter skøn afslapning og dejlige sol. Hos Bravo Tours glæder vi os til at dele alle Dubais herligheder med jeres rejsefæller. Når I først én gang har været her, vender I med stor sandsynlighed tilbage igen og igen. Kun seks timers flyvetur fra Danmark ligger dette kæmpe eventyr og venter. Og tro os – fremover vil den grå danske vinter bringe minder om de lune sommervinde i Dubai og give lyst til at hoppe på en flyver.

NB: I henhold til hotelreglerne i De Forenede Arabiske Emirater skal minimum én person pr. booking være fyldt 21 år på indtjekningstidspunktet. Unge under 21 år kan derfor ikke checke ind alene, heller ikke med tilladelse fra forældre/værge.

 

 

Find din rejse til Dubai

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille en


Fleksibel pakkerejse

 

Vigtig info

 

Du er lige nu ved at booke en rejse med rutefly.

Det betyder:

- Du vælger selv, hvor længe du vil være afsted

- Rejsen er på egen hånd - der er ingen rejseledere på rejsemålet, men du kan altid kontakte os

- Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

- Du betaler rejsens pris, når rejsen bookes

- Du kan i udgangspunktet ikke ændre, ombooke eller få rejsen refunderet

- Et. stk. bagage indgår i prisen.

- Transfer til hotellet er på egen hånd

- Se alle betingelser og uddybning af overstående i de gældende rejsevilkår for denne rejse

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14

Kort