Alle rejsemål
Skiferie
Storbyferie
Flybillet
  • Ferie med Sun Tours

Rejs med Sun Tours

Fantastiske rejser med Sun Tours

Hvis I er vant til at tage på charterferie, er feriestemningen måske allerede så småt ved at indfinde sig i jeres sind. Alene ved synet af hvide sandstrande, azurblåt hav og gyldne solstråler kan I næsten mærke sandet under tæerne og den varme sol på jeres hud. I fornemmer måske også allerede lyden af glade mennesker, der gør humøret højt og duften af spændende mad fra ferieområdets restauranter, som får munden til at løbe i vand.
Hvis I aldrig har været på charterrejse før, har I det hele til gode – og mere til! Vores rejser er nemlig meget mere end dejligt vejr og unik feriestemning.
De er også fyldt med spændende oplevelser for alle - og ikke mindst hyggeligt samvær med hinanden. Langt væk fra hverdagens stress og det uforudsigelige danske vejr.
Og når I kommer hjem? Så har I lyst til at gøre det hele én gang til, mens minderne om en fantastisk charterrejse holder jer lune lang tid efter I igen har plantet fødderne på dansk jord.

Rejser for alle
Hos Sun Tours har vi rejser for alle. Charterrejser skal nemlig ikke kun være for de få, men for alle der har lyst til at rejse ud. Uanset om det er for at fylde feriekufferten med oplevelser eller lade batterierne op i strandkanten.
Derfor er vores udvalg af charterrejser lige så varieret som vores rejsegæster er forskellige.
I kan således både tage på aktiv ferie på De Kanariske Øer eller på afslappende charterferie i det græske øhav. Vi har også skirejser til Andorra til dem, der elsker fornemmelsen af frost i kinderne – og varme solrejser i vintermånederne til dem, der hellere vil varmes op i solen fremfor foran pejsen.
Er I til rejser med All Inclusive og den luksus og bekvemmelighed denne ferieform medfører, har vi et stort udvalg til jer. Foretrækker I hellere halvpension eller blot morgenmad, er der også rejser, der lader jer opleve feriedestinationernes autentiske og lokale restauranter.
Kort fortalt: Vores rejser er tilpasset præcis de ønsker, I måtte have til jeres charterferie. Det er nemlig jer, det hele handler om.

Rejser til de populære soldestinationer
Vi har tilbudt rejser i over 30 år og kender alle de gode rejsemål. Vi har derfor helt styr på, hvor i verden, I kan få den mest solfyldte charterferie.
Det er med udgangspunkt i vores gode kendskab til de sydlige himmelstrøg, vi har sammensat vores rejseprogram – og det er både bredt og varieret.
Det betyder, at I som rejsegæster kan vælge mellem gode klassiske charterferiedestinationer og nyere rejsemål under varme himmelstrøg. Både sommer og vinter.
I finder derfor alt fra klassisk charterferie på blandt andet den spanske solkyst eller altid charmerende Mallorca – til ægte græsk chartercharme på Kreta eller Rhodos. Hvis I gerne vil opleve noget andet og se andre dele af Middelhavsområdet end I måske tidligere har gjort, kan I også rejse til Kroatien eller Malta.
Vil I hellere på en billig solferie med hele familien, har vi også rejser med de mest populære badebyer i Tyrkiet som destination.
Om vinteren sender vi solhungrende danskere til bl.a. De Kanariske Øer, hvor det varme forår er evigt og oplevelserne står i kø.
Er I mere til sublim luksus og høje temperaturer, er både Thailand og De Forenede Arabiske Emirater garanti for præcis dét, når I gerne vil på charterferie i vinterhalvåret.
Så hvor vil I gerne hen? Valget er jeres.

Tag på billig charterferie
Det behøver ikke være dyrt at komme ud at rejse. Heldigvis. Det betyder nemlig at charterrejser ikke kun er forbeholdt de få. De er derimod stadig en folkelig rejseform - nøjagtigt som dengang de allerførste charterrejser så dagens lys. Noget som tiltaler de fleste, både indholdsmæssigt og økonomisk.
Vil I også gerne på billig charterferie, har vi flere forskellige muligheder.
Først og fremmest er nogle af vores rejsemål generelt billigere end andre. Ikke kun i forhold til den pris rejsen koster hos os – men også på selve feriestedet i forbindelse med eksempelvis restaurantbesøg og shopping.
Derudover har rejsetidspunktet også betydning for prisen på vores rejser. Priserne er nemlig lavest, når efterspørgslen også er det. I finder derfor de billigste rejser udenfor skolernes ferier. Omvendt er priserne også højest i netop disse, da det er her de fleste ønsker at tage på charterferie.
Har I et fastsat budget at tage på ferie for, hjælper vi jer meget gerne med at finde præcis de rejser, der passer til jeres ønsker. Ring på telefon 70 23 07 20 eller send en mail til info@suntours.dk
Så kvitterer vi med gode rejseforslag, der matcher jeres budget.

Charterferie som afbudsrejse
En anden måde at få en billig charterferie på, er at bestille en afbudsrejse.
Vores afbudsrejser er enten restpladser der sælges billigere eller ferier som andre rejsegæster har været nødt til at afbestille med kort varsel. Uanset hvad årsagen er, er disse rejser af samme høje kvalitet som vores øvrige. De er bare meget billigere.
Vi har rejser af denne type med både kortere og længere rejsevarsel. Nogle afbudsrejser har afgang om nogle uger, andre om få dage. Generelt gælder, at jo kortere tid til afgang, jo billigere er rejsen. Har I mulighed for at rejse på denne måde, er der derfor mange penge at spare på jeres charterferie.
Udbuddet af afbudsrejser svinger helt naturligt, og vi kan derfor aldrig garantere, at der er ledige rejser til netop den destination, I gerne vil besøge – eller den type hotel, I gerne vil bo på.
Antallet af pladser på hver enkelt charterrejse er også begrænset. Det gælder derfor om at slå til, så snart I ser en charterferie, der passer til jeres ønsker. Ellers risikerer I, at det i stedet bliver nogle andre, der får glæde af de lave priser og det dejlige solskinsvejr.
Og det ville jo være synd, når I drømmer om lige præcis dét.

Rejser med All Inclusive
En af vores mest populære rejseformer er All Inclusive.
Det skyldes, at det er en nem måde at rejse på og at der samtidig er loft over rejsebudgettet.
Rejser med All Inclusive har nemlig, som navnet antyder, alt inkluderet: Fly, transfer, hotel og alle daglige måltider og drikkevarer. De fleste steder er der også snacks og mellemmåltider med i prisen. Det betyder, at hele jeres ferie er betalt på forhånd.
I behøver derfor ikke lægge budget for lommepengene eller spare en masse sammen til disse. I har nemlig strengt taget ikke brug for andre beløb end dem, I gerne vil bruge i lufthavnen, eller når I tager på udflugt eller shopping.
Det giver jer en charterferie uden økonomiske bekymringer og efterfølgende ubehagelige overraskelser på kontoudtoget fra banken, når ferien er slut.
Rejser med All Inclusive er særligt populære hos børnefamilier. Det skyldes flere ting.
Først og fremmest kan det være dyrt at rejse mange personer samlet. Her kan det være nemmere at skabe økonomisk overblik over den reelle pris, når man på forhånd har styr på alle udgifter. Samlet set er mange All Inclusive rejser desuden billigere på bundlinjen, end eksempelvis rejser med halvpension, når man rejser som familie.
Det skyldes, at særligt mindre børn har brug for mellemmåltider eller en drikketår mange gange i løbet af dagen. De mange småbeløb til vand, sodavand og is løber således hurtigt op i løbet af en uge.
Derudover er det også dejligt praktisk at have det hele indenfor rækkevidde på hotellet. Det lader jer nemlig gå direkte fra frokosten til værelset og putte de yngste til en middagslur. Og om aftenen slipper I for at skulle lede efter et sted at spise med trætte, sultne børn på armen. I stedet kan I gå direkte fra poolen til hotellets restaurant og videre op i seng.
De enkelte hoteller kan have forskellige All Inclusive tilbud. Generelt er alle måltider, snacks og lokale drikkevarer inkluderet, men I kan læse de præcise All Inclusive programmer under hvert enkelt hotel.

Charterrejser for børnefamilier
Vores yngste rejsegæster skal have en lige så dejlig ferie, som alle andre. Derfor har vi også en lang række børnevenlige rejser på programmet.
Vores charterrejser for børnefamilier har alle det tilfælles, at hotellerne er skræddersyet livet med børn. Her er plads til klapvognen på værelset og elevator, så I ikke skal bære både børn og køretøjer op ad en masse trapper.
I finder også legeplads og legeområder, som de små kan fornøje sig med i løbet af dagen og børnevenlige pools med lav vanddybde og legetøj. Nogle steder er der endda vandland med ekstra mange sjove aktiviteter. Derudover serverer restauranterne børnevenlig mad og personalet er smilende og imødekommende. Her er med andre ord plads til jer som børnefamilie på alle tænkelige måder.
Nogle hoteller har også børneklubber med underholdning for børnene i løbet af ugen. Her kan børnene i et par timer dagligt lære andre børn at kende, mens de leger og bliver aktiveret af særlige børneguider. Imens kan de voksne tage en slapper ved pool-kanten med hyggelige snakke, en god bog eller måske endda en velfortjent lur.
Det giver både små og store en god ferie med noget for alle.
Drømmer I om en børnevenlig ferie, hjælper vi jer meget gerne med at finde et børnevenligt hotel, der passer til jeres familie. I kan også selv gå på opdagelse i hver enkelt hotelbeskrivelse og se, hvilke herligheder I har i vente på jeres kommende charterferie.

Vi tager jeres charterrejse alvorligt
Sun Tours er et ægte charterferiebureau. Vi har specialiseret os i charterrejser til solfyldte destinationer året rundt og synes selv, vi er eksperter i netop dét.
Vi har været i branchen siden 1985 og har derfor mere end 30 års erfaring med, hvad der gør vores rejsegæster glade, og hvor de bedste charterrejser findes. Den ekspertise vi har opnået gennem tiden, kommer jer til gode hele vejen. Helt fra I bestiller jeres charterferie, til I atter sidder hjemme i jeres sofa med kroppen fyldt af gode minder.
Vores destinationer, hoteller, fly og guider er nøje udvalgte og sammensat, så I altid får de bedst mulige rejser, når I vælger Sun Tours som jeres rejsepartner. Vi véd nemlig, hvordan tingene skal gå op i en højere enhed, når ferien skal være perfekt.
Så dét får vi dem til at gøre.
Det giver jer den bedste charterferie og giver os de gladeste kunder. Noget vi lever lige så højt på, som I kommer til at gøre på de mange solskinstimer og gode oplevelser, I har i vente.

Her finder I nemt jeres næste charterferie
Når I har besluttet jer for at bestille en af vores charterrejser, er næste skridt at finde ud af, hvor I skal rejse hen.
Her starter I med at vælge hvilken type rejse, I er på udkig efter: Sommerferie, efterårsferie, jule- og nytårsrejser, vinterrejser eller påskeferie.
Hvis det er vigtigt for jer, hvilken lufthavn I skal flyve fra, kan I også tage udgangspunkt i, hvilke destinationer der er mulige at rejse til herfra. Vi flyver fra henholdsvis København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamborg, så der er også en lufthavn i nærheden af dig.
Derefter bliver I præsenteret for alle de rejser, der er ledige og mulige på det pågældende tidspunkt.
For at gøre det hele så overskueligt som muligt, har vi lavet en søgefunktion. Den giver jer mulighed for at indtaste præcis de krav og ønsker, I har til jeres kommende rejse.
Lige fra rejsedatoer, antal rejsende, ønsket rejsemål og faciliteter på hotellerne. I kan også vælge kun at få vist hoteller med All Inclusive eller med et specifikt antal stjerner.
Så behøver I ikke sidde og bladre alle rejserne igennem, men kan i stedet nøjes med at få vist præcis dem, der er relevante for jer.
Herefter kan I klikke jer videre til hver enkelt specifik rejse og læse mere om hotellet og rejsen generelt. For eksempel afgangs- og hjemkomsttidspunkter.
Er den pågældende rejse jeres drømmerejse, klikker I bare på bestil – og så er første skridt mod en solfyldt ferie med masser af gode oplevelser taget.
Har I brug for hjælp undervejs, sidder vi klar alle dage i vores åbningstid på telefon 70 23 07 20.
Vi har åbent alle hverdage fra 9 – 17 samt lørdag fra 10 – 13. Er det søndag eller helligdag er vi også på vores plads fra 10 – 14.

HVORNÅR VIL DU REJSE?

Sommerferie

Tag på sommerferie med Sun Tours.

Find din rejse her >

Vinterrejser

Rejs væk fra vinterkulden.

Find din rejse her >

Efterårsferie

Udsæt kulden – rejs i efterårsferien.

Find din rejse her >

Påskeferie

Stort udvalg af rejser i påsken.

Find din rejse her >

 

Jul og nytårsrejser

Rejs væk i julen eller til nytår.

Find din rejse her >

Vinterferie

Tag på vinterferie i uge 7 og 8.

Find din rejse her >

Del denne side via E-mail