Find din skirejse

Grandvalira Skiområde

Sun Tours har hoteller beliggende i byerne Encamp (1.300m), El Tarter (1.700m), Soldeu (1.800m) og Pas de la Casa (2.100 m) i det største skiområde på den Iberiske Halvø og i Pyrenæerne, Grandvalira. Med godt 210 km pister og uanede muligheder for off piste skiløb, er Grandvalira et topmoderne skiområde på højde med de bedste områder i Alperne. Skiområdet Grandvalira, der ligger i 1.710-2.640 meters højde, har foruden Funicamp kabineliften i Encamp, 3 kabinelifter og 66 lifter bestående hovedsglig af high-speed 4-6 personers stolelifter og 2 træklifter.

Overalt møder man imødekommenhed fra de personer, der arbejder på restauranterne i terrænet, liftpassere, skiinstruktører osv. Mange af de ansatte i skiområdet kommer fra Argentina og Chile, og arbejder i Andorra om vinteren, da der på det tidspunkt er sommer i Sydamerika, og de vender så tilbage til skisæsonen i Sydamerika, når sæsonen i Andorra slutter.

I Grandvalira er der 3 freestyle Snowparks, hvor parken i El Tarter har World Cup status, samt 2 boarder/skicross baner af meget høj standard. Desuden er der 5 pister, som lever op til FIS World Cup krav, Fis i Pas de la Casa til slalom, Antenes og Riberal i Grau Roig til speedskiing, Avet i Soldeu til slalom og storslalom og Áliga i el Tarter til super G og styrtløb. Så mangler man udfordringer, kan man slå et smut forbi disse sorte pister og de andre sorte pister i området. Der er løbende sket en stor udvikling af kunstsnesystemet, så 65 % af skiterrænet nu er snesikkert hele sæsonen.

Pisteoversigt

19 GRØNNE PISTER

49 BLÅ PISTER

41 RØDE PISTER

19 SORTE PISTER

PISTEKORT

Del denne side via E-mail