• ALANYA

Om Alanya

På den sydlige del af den tyrkiske kyststrækning i den populære og stemningsfulde badeby Alanya, tilbyder vi en række skønne lejligheder og hoteller. Alanya ligger smukt og naturskønt lige for foden af de gigantiske Taurus bjerge og med to dejlige strandområder på hver sin side af byen, er der strand nok til alle.

Kleopatra stranden er populær, og mange hoteller ligger næsten i vandkanten. Øststranden strækker sig noget længere og dækker over flere områder, hvis man går fra centrum af Alanya og øst på. Man støder bl..a. ind i Oba, som har et hyggeligt lokalt centrum med torv og marked, samt Tosmur og Mahmutlar der ligger længere ude.

Alanya er en moderne by med masser af charme og mange hyggelige restauranter, der serverer mad efter enhver smag, specielt omkring havnen, kan man nyde et dejligt måltid mad, mens man lytter til bølgernes skvulpen og nyder synet af solnedgangen. Byen byder på et stykke spændende kulturhistorie foruden de farverige markeder, og den livlige strandpromenade, og selv på lang afstand kan man se byens vartegn - den gamle borg, der troner højt på klippehalvøen og siden 1200-tallet har vogtet over Alanyas indbyggere.

Der bor ca. 150.000 faste indbyggere i Alanya og stadig flere køber lejligheder i denne charmerende by. Blot 20-25 km vest for Alanya ligger ferieområderne Avsallar, Türkler og Konakli, hvor vi har et mindre udvalg af hoteller. Områderne er forholdsvis nye og byder på gode strande.

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7

UDFLUGTER

Alanya Bådtur
Alanya Bådtur

En skøn heldagstur på havet, hvor vi sejler fra Alanyas havn og ud på det åbne hav. Vi sejler forbi Alanyas varetegn, det otte kantede Røde tårn og den smukke fæstning på toppen af forbjerget, her vil det første badestop være. Undervejs vil der flere gange blive kastet anker, så der er mulighed for at få en svalende dukkert i det azurblå Middelhav. Der er også rig mulighed for ren afslapning og solbadning på dækket.

Frokosten vil blive tilberedt på båden og serveret mens vi ligger for anker ved den nye havn lidt uden for Alanya. Spejder man ud over havet, er man måske så heldig at få øje på en delfinflok og søskildpadder. Der vil være mulighed for at se ting, der kun kan ses fra vandet bl.a. piratgrotten, udspring, kærlighedsgrotten mm.

Det er en dag for hele familien, som bare står på afslapning, nyde solen, bade, og nyde den smukke udsigt over middelhavet.

Heldagstur

Vejledende priser: Voksen 30 Euro / Barn 15 Euro. Inkl. frokost.

Tyrkisk bad - Hamam
Tyrkisk bad - Hamam

Start feriens oplevelser med et besøg i hamam, som på dansk betyder tyrkisk bad. Kroppen og sjælen får det skønt efter forkælelsen og huden har herefter lettere ved at blive brun. Desuden holder farven i længere tid.

For at løsne de døde hudceller starter man i saunaen, som varmer kroppen og huden op.

Derefter skal huden have en grundig peeling over hele kroppen med en skrubbehandske lavet af gedehår. Du vil blive overrasket over, hvor mange døde hudceller, der findes på kroppen. Herefter får du et sæbe- og skumbad og din gennemvarme og bløde krop er nu klar til oliemassagen, som er helt fantastisk. Du vil blive overrasket over, hvor tiltrængt det er!

Når du forlader det tyrkiske bad, har du skabt grundlaget for en smuk solbrun hudfarve og du vil være afslappet og klar til ferien i Alanya.

Varigheden af et tyrkisk bad kan svinge fra 1-3 timer, alt efter hvor lang tid, du har lyst til at benytte faciliteterne.

En perfekt start på ferien med ren selvforkælelse, der gør dig rigtig sommerklar på alle måder. Med hamam får du en god start på ferien!

Husk at medbringe badetøj og evt. skiftetøj.

Vejledende pris: Voksne kr. 165 / børn kr. 83

Kort