• COSTA DE ALMERÍA

Om Costa de Almería

Costa de Almería er et skønt ferieområde i Andalusien, som ligger i det sydøstlige Spanien. Området er et af de nyere ferieområder, og man vil opleve, at kysten og naturen er uspoleret. Der er fantastiske lange strande, bjergkæder, samt tørt og varmt klima. Området er rigt på seværdigheder og udflugtsmuligheder.

I Almería by er der små smalle gader i andalusisk byggestil. På toppen af byen finder man Spaniens største borg Alcazaba, hvorfra der er en fabelagtig udsigt over byen. Foruden byens borg, er den smukke katedral også værd at besøge. Man vil opleve en historisk by med masser af muligheder for at shoppe og spise lokalt.

Der er 15 km strand i området, som man kan boltre sig på. En del af stranden ligger sydvest for Almería i Roquetas de Mar - en af de større feriebyer i området. 

Find din rejse

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

udflugter

Alhambra & Granada

Alhambra er Spaniens mest populære turistattraktion. På årsbasis besøges stedet i gennemsnit af 8.000 mennesker om dagen. Turen dertil går gennem den imponerende natur, som Andalusien er kendt for på disse kanter. Alhambra er en by i byen, som med sine flotte udsmykninger i både haver, gårdspladser og paladser er et must, når man besøger Andalusien. For den eventyrlystne skal man være forberedt med gode sko og mod på de mange indtryk som giver en magisk oplevelse. Man bliver forbløffet over de mange sagn og myter. Den bjergklædte by Granada har et pulserende centrum med masser af liv og er en storby med betagende arkitektur. Det var her i byen, at Columbus fik godkendelse til sin rejse af Kong Ferdinand og Dronning Isabella, som senere skulle vise sig at ændre hele verdenshistorien.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen. 
Vejledende pris: Voksne kr. 530 børn kr. 400

 

Sierra Nevada

Turen vil tage dig igennem en imponerede natur og videre op i Sierra Nevadas højder. Vi skal køre igennem et område, som er kendt for keramik. Netop keramik er en af de største eksportvarer i Andalusien, så vi besøger en lokal families fabrik, hvor de vil demonstrere, hvordan man laver kander, skåle og krus. Senere kører vi til Guadix. Her i byen findes der stadig lokale, som bor i boliger udhugget ind i bjerget.

Vi skal opleve et lokalt hjem, hvor vi vil blive vist rundt og se, hvordan hjemmet er indrettet. I samme by vil der også være mulighed for at nyde byen og finde frokost på egen hånd. Om eftermiddagen kører vi igennem de smukke bjerge og dale og ender på den idylliske vin-bodega, hvor vi vil blive sat ind i vinens historie, og hvordan den fremstilles, tilsmages og opbevares. På køreturen tilbage til hotellerne vil vi opleve synet af de 42.000 hektar hvide drivhuse, som vil tage vejret fra de fleste!

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen. 
Vejledende pris: Voksne kr. 330 børn kr. 255

Byrundtur Almería

Provinshovedstaden har en spændende historie med rødder i det arabiske. Byens smalle gader i centrum har en charmerende andalusisk stil, og specielt byens katedral er et besøg værd. Vi ser på den mauriske borg Alcazaba, som ligger på toppen af byen, og betegnes som Spaniens største, mauriske borg. Et fascinerende bygningsværk med overdådig udsigt over Almería. I den fredede og historiske del af Almería er lokalguide en nødvendighed pr. lov. Dette er med til at gøre oplevelsen endnu mere autentisk. Med tid til shopping på den helt rigtige gade får man det maksimale ud af sit besøg i Almerías pulserende centrum. Historier om en togbane til jernmalm og underjordiske beskyttelseskamre er med til at gøre turen med dansk rejseleder langt mere indholdsrig, end hvis man blot er på egen hånd.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen. 
Vejledende pris: Voksne kr. 290 - børn kr. 225.

Kort