Camping Kings

3
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Camping Kings

  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant

En meget charmerende og overskuelig campingplads ved den flotte La Fosca sandstrand, som ligger i kort afstand fra den smukke by Palamós. Stranden er børnevenlig og udbyder vandsport (mod betaling). Pladsen lægger op til strand- og familieferie. Der er en god atmosfære på campingpladsen, og af den årsag vender mange af vores gæster tilbage igen og igen.

Campingpladsen har gode faciliteter for såvel små som større børn. Der er et godt poolområde, omringet af en solterrasse og grønne arealer, hvor der er solsenge og parasoller. Der er naturligvis en børnepool, som ligger separat fra den store pool.

Ved poolen arrangeres der vandaerobic, vandpolo og andre lege på nogle tidspunkter af dagen, et par gange om ugen. I højsæsonen (juli  og august) er der flere aktiviteter for børn, samt shows om aftenen på nogle dage. Der findes en god legeplads for de mindste børn. For de lidt ældre og voksne findes der minigolf, billard, bordtennis og bowling (nogle mod gebyr). Fra kl. 21.00 - 23.00 er diskoteket åbent for de unge (alkohol serveres ikke).

Rent praktisk findes der på campingpladsen møntvaskeri (mod gebyr), internetcafé (ca. 1 Euro for 15 min.), safeboks i receptionen (ca. 14 Euro per uge) og cykeludlejning (ca. 15 Euro per dag). Man kan nemt udforske området udenfor pladsen, som byder på hesteridning, mountainbike, vandreture og bådture.

Der er både bar, restaurant og supermarked (bageri+grønthandler, samt kioskvarer) på campingpladsen, så man nemt kan handle ind. Det er tilladt at grille på pladsen.

Vores danske rejseledere kommer på campingpladsen, og kan være behjælpelig ved spørgsmål, booking af udflugter, billeje m.v. 

Man kan blive indkvarteret i Sun Tours' egne opstillede telte, som ligger samlet i en teltlejr, eller i campingpladsens Mobilehomes. I fanebladet "Indkvartering" kan man læs mere om, hvordan begge indkvarteringer er indrettet og udstyret.

Opholdet er uden forplejning.

Om hotellet
Afstand til centrum 2 km, Palamós
Afstand til lokalt centrum 100 m
Afstand til strand 200 m
Bar Ja
Billiardbord Ja
Busstoppested 200 m
Børnepool Ja
Diskotek Ja
Familie Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja
Køleskab Ja
Legeplads Ja
Minimarked Ja
Pool Ja
Poolhåndklæder Nej
Reception Ja
Restaurant Ja
Underholdning Ja
Vaskeri Ja
WiFi Ja, mod gebyr

Transfertid : 

Ca. 1,5 time

Indkvartering

Ophold i telt:

T-4 telt (460 x 300 cm) er et familietelt til maks. 4 personer, hvor der er 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af, og flyttes tilbage, så man får en overdækket terrasse. Der er plads til hhv. 2 og 2 personer i kabinerne. Alle sover på luftmadras.

T-6 telt (460 x 420 cm) er et større familietelt til maks. 6 personer, hvor der er 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af, og flyttes tilbage, så man får en overdækket terrasse. Der er plads til hhv. 2 og 3 personer i kabinerne. Den 6. person sover i opholdsrummet. Der er 2 drømmesenge/skummadrasser og mulighed for op til 4 luftmadrasser.

Alle telte er udstyret med haveborde og stole, køleskab, gasbord med 2 gasblus, stikdåse, lampe, gulvtæppe i opholdsrummet (ej fast bund). Forbrug af el og gas er naturligvis inkluderet i prisen. Af køkkenudstyr findes der tallerkener, krus, glas, bestik, skærebræt, skærekniv, salatskål, 2 gryder, 1 pande, pandepalet, grydeske, kedel, kost/fejeblad, opvaskebørste/balje.

Følgende skal medbringes: Dyne/sovepose (evt. blot et lagen pga. varmen), lagen til madrassen, hovedpude, håndklæder, viskestykker og karklude. Man kan evt. også medbringe øloplukker, dåseåbner, termokande, kaffetragt og -filtre, samt lommelygte.

Følgende kan lejes på Camping Kings, så man ikke behøver selv at medbringe (cirka-priser per uge): Babyseng 0-2 år (15 Euro ), høj stol (10 Euro) eller lille badekar (8 Euro). Alle tre dele kan lejes til en samles pris (21 Euro). Afregnes med campingpladsen direkte.

Bor man i telt på campingplads, skal teltet forlades rengjort kl. 9.30. På sæsonenes sidste afrejsedag, skal teltet forlades kl. 8.00, da vores telte skal pakkes ned. 

Ophold i Mobilehome (Type S):

Maks. 5 personer (ca. 30 m2). Består af et opholdsrum med borde og stole, køkkenniche med kogeplader, køkkenudstyr, kaffemaskine, mikroovn, brødrister og køleskab, samt to separate soveværelser. Dobbeltseng i det ene soveværelse og to enkeltsenge i det andet soveværelse. Opredning i opholdsrummet til 5. person. Desuden bad/toilet med hårtørrer, og terrasse med borde og stole (åben terrasse, ej helt privat). Der er aircondition i disse mobilehomes.

Sengelinned og puder er inkluderet. Dette skiftes ikke under opholdet. Slutrengøring er ikke inkluderet. Der betales 100 Euro i depositum (kontant) ved ankomst. Dette beløb refunderes på afrejsedagen, når rengøringen og intakt inventar er godkendt. Medbring selv håndklæder, viskestykker og karklude.

Følgende kan lejes på Camping Kings, så man ikke behøver selv at medbringe (cirka-priser per uge): Babyseng 0-2 år (15 Euro ), høj stol (10 Euro) eller lille badekar (8 Euro). Alle tre dele kan lejes til en samles pris (21 Euro). Afregnes med campingpladsen direkte.

Kort

Del denne side via E-mail