• Information
  • Skiområdet

Pas de la Casa

Med en beliggenhed i 2100 meters højde, på grænsen mellem Andorra og Frankrig, er Pas de la Casa Pyrenæernes højst beliggende skisportsby. I denne højde er der garanti for skiløb fra december til sidst i april og bedst af alt, i Pas de la Casa har du mulighed for at bo med direkte adgang til pisterne eller blot få meters gang derfra.

Udover at Pas de La Casa tilbyder sublimt skiløb, er byen et populært indkøbsområde, og derfor finder man et rigtigt stort udvalg af mode- og skisportsbutikker med alle de kendte mærkevarer.

På pisten ned mod Pas de la Casa finder du en lang række hyggelige og billige barer og restauranter. Sun Tours stamrestaurant, Café Madison, som ligger lige ud til pisten, kan varmt anbefales og er meget populær blandt Sun Tours gæster. Der serveres altid store og velsmagende portioner, fadøl med højt skum, varm vin og gratis shots på den store udendørs terrasse, hvor solen bager hele dagen. 

I Pas de la Casa ligger barer og restauranter side om side. Her finder du noget af Grandvaliras bedste og mest aktive aften og natteliv. Masser af mennesker, stort udvalg af diskoteker, samt barer i alle afskygninger og for hver en smag.

Bussen fra Pas de la Casa til hovedstaden, Andorra la Vella, kører ca. 1-2 gange i timen. Transporttiden til hovedstaden er ca. 40 min.

Kort sagt så har Pas de la Casa alt: udfordrende skiløb, masser af afterski og natteliv og glimrende indkøbsmuligheder.

Transferbus fra lufthavnen: Pas de la Casa er fjerde og sidste stop på afsætningsruten op gennem Andorra.

Da transferbussen ikke må køre helt frem til hotellerne, må det påregnes, at gæsterne selv bringer bagagen til og fra hotellerne.

Priser for skileje inkl. støvler i Pas de la Casa starter fra ca. 78 euro for 6 dage, hvis man lejer ski gennem Sun Tours. Skilejen bestilles og betales i euro i bussen fra lufthavnen til Andorra.

Skiområdet

Pas de la Casa by, beliggende i 2100 meters højde lige ud til pisterne, er suverænt beliggende i den østlige del af Andorra lige ved grænsen til Frankrig. Fra alle hoteller er der kun få meter til pisterne, og man skal max. gå 75 meter, før man er på pisten.

I Pas de la Casa er der 6 stolelifte, som fører dig videre ud i området. Tager man den lange 4 personers stolelift, Costa Rodona, havner man på toppen oven for Pas de la Casa, Coll Blanc i 2508 m højde, og har her det bedste udgangspunkt for at komme ud i området på en af de mange lækre røde boulevarder eller udfordrende sorte Worldcup pister: Antenes og Riberal, som begge har Worldcup status til speed skiing og Fis, som har Worldcup status til Slalom.

Derudover er der et utal af sorte og røde pister omkring Pas de la Casa. Det er også muligt at komme videre ud i området på blå pister. Ved Pas de la Casa findes desuden en boarder- og skicross bane.

I bunden af pisterne i byen ligger skiskolen med snowgarden fra 4 år, børneskiskole og børne- og begynderområde.

Det er også her Sun Tours stamrestaurant, Café Madison ligger lige ud til pisten. Her serveres rigtig god mad, store portioner, fadøl med højt skum, varm vin og gratis shots efter maden. Her kan man sidde på den store sydvendte terrasse og nyde solen, mens man nyder maden og udsigten til pisterne.


Personer:
Værelse 1:
Værelse 2:
Værelse 3:
Værelse 4:
Værelse 5:
venter på priser

 
Persondata information