ALVOR

Om Alvor

Alvor er kendt for sine smukke strande og unikke forbindelse til den stærke fiskerikultur der definerer Algarve. Det er en værdsat lille perle blandt de lokale på grund af dens hyggelige og afslappende atmosfære og dens gammeldags charme.  

Byen er en labyrint af brostensbelagte gader, fyldt med hvidkalkede og kakkel dekorerede huse hvor der findes markeder, værtshuse med levende musik, hyggelige gadecafeer og forskellige typer af restauranter der sammen skaber god harmoni. Her findes masser af spændende indkøbsmuligheder i den gamle by, og Algarvekystens næststørste by Portimão med dets centrum og shoppingcenter ligger kun 8 km derfra. Men selve Alvor kan sagtens danne rammen for en rolig og hyggelig ferie.

Selvom Alvor er blevet mere turistet med årene, bærer den stadig præg af at være en ældre fiskerby og ved havnen kan man betragte hverdagslivet for de lokale fiskere, og måden de tilbereder deres friskfangede fisk. Landsbyen er godt placeret i en naturlig lagune – Ria de Alvor, som sammen med de fine fiskerbåde i glade farver er et symbol for dennes bys karakter, og nydes af alle gæster der lægger vejen forbi. Her er der god mulighed for en lang gåtur på de anlagte stier.

Når man skal til stranden, er der flere muligheder. Der findes en lang åben sandstrand og et antal af små bugter gemt mellem de orange farvede dramatiske klipper. Flere af de smukkeste strande på Algarve ligger i nærheden af Alvor.  

UDFLUGTER

Algarves seværdigheder

Mærk historiens vingesus, når vi besøger det sagn- og myteomspundne middelalderlige slot i Silves, i slottets afkroge kan man stadig fornemme de store kampe mellem slottets oprindelige herskere, maurerne, og korsridderne med bl.a. Richard Løvehjerte i spidsen. I byen Lagos får vi historien om Portugals gyldne århundrede, og sidst, men ikke mindst besøger vi de fascinerende klippeformationer Ponta da Piedade, og Verdens Ende, som med sine mægtige klippevægge sætter en brat stopper for Atlanterhavets høje bølger. 

Vejledende priser: Voksen kr. 345 pr. pers. Børn kr. 175 pr. pers. 

Kort

Del denne side via E-mail