Phuket
Et af de mest kendte feriesteder i Thailand er øen Phuket. Det er en stor ø på ca. 570 km2 som ligger på Thailands vestkyst ca. 800 km. syd for Bangkok. Phuket har egen lufthavn og er forbundet til fastlandet med en bro fra nordspidsen af øen. Turismen på Phuket begyndte for alvor at blomstre i begyndelsen af 1980'erne, hvor hotellerne skød op på strandene Patong, Kata og Karon. I dag er der mange forskellige strande på Phuket og det er vigtigt at man vælger den rigtige strand til ferien. Patong er den største og travleste af strandene. Her skal du bo, hvis du vil tæt på nattelivet, shoppingcentre og den store brede strand med mange mennesker. Skal du have lidt mere fred skal du vælge Kata Beach eller Karon, som ligger ca. 15-20 minutter fra Patong Beach. Og ønsker du rigtig fred og ro er der flere andre muligheder. Helt stille bliver det dog sjældent på Phuket, så vil du opleve det helt rolige Thailand, bør du vælge en anden destination.
Hotellerne er af meget høj standard i forhold til prisen og selv de billigste standardhoteller holder en udmærket standard. Som mange andre steder er det dog sådan, at man for få ekstra penge får meget mere hotel og en meget høj service. Bor man på 4 eller 5 stjernede hoteller i Thailand kan det gøres til meget fornuftige priser.
Du flyver til Phuket lufthavn. Enten direkte fra København med Thai Airways eller via Bangkok og med indenrigsfly det sidste stykke. Herfra bliver du kørt til hotellet, hvilket tager mellem 20 og 40 minutter. Vil du videre rundt i Thailand, kan du f.eks. stoppe i Bangkok på vejen tilbage til Danmark, da der alligevel er flyskift her. Det kan varmt anbefales at tage et par dage i Bangkok på et af vores gode hoteller- og gør det på hjemvejen, for Bangkok er ikke altid en god oplevelse i begyndelsen af ferien, når man lander træt og med jetlag fra den lange flyvetur.
Rejsebeskrivelse
Dag 1
Afrejse fra København kl. 20.45 med Thai Airways til Phuket
Lufthavn. Vi anbefaler at du er i lufthavnen ca. 2½ time før
afgang.
Dag 2
Ankomst til Phuket kl. 13.20. Her skal du igennem paskontrollen,
hvor du skal aflevere de papirer, du har fået i flyet. Efter
bagageudleveringen bliver du mødt af vores engelsktalende
repræsentant, som står med dit navn på et skilt. Du vil
herefter blive kørt til hotellet på Phuket. Turen tager ca. 30
min
Dag 3 - 14
Dagene går med afslapning, svømning, gåture på stranden og god
mad.
Dag 15
Efter 13 nætter på Phuket skal du tilbage til Danmark. Du
kører fra hotellet om morgenen og flyver fra Phuket kl. 10.00 til
Bangkok, hvor du skifter fly. Bagagen checker du ind hele vejen til
København.
OBS! Du kan også vælge at rejse fra Phuket på dag 13 og tage 2
nætter i Bangkok.
Efter et ophold i Bangkok flyver du med Thai Airways til København
kl. 13.00 og lander i København kl. 18.45.
Tillægspakke Bangkok
Du kan flyve fra Phuket til Bangkok mange gange om dagen. Vi anbefaler du tager af sted efter morgenmaden, så du kan få noget ud af opholdet i Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok bliver du hentet af vores repræsentant som kører dig til dit hotel. Her har du 2 nætter på hotel med morgenmad. Du kan sagtens opleve Bangkok på egen hånd, men det kan anbefales at tage en af vores udflugter.
Efter 2 nætter i Bangkok checker du ud fra hotellet efter morgenmaden og bliver kørt i lufthavnen ca. kl. 09.30. Efter et ophold her flyver du med Thai Airways direkte til København











