Rhodos By

Om Rhodos By

Rhodos by er placeret som den nordligste by på øen og har et indbyggertal på ca. 55.000. Her er der både sand- og stenstrand med mulighed for vandsportsaktiviteter. 

Rhodos by er en charmerende by der bærer præg af en spændende og storslået historie. Gå gennem en af byportene i den flere kilometer lange bymur og oplev den smukke og mangeartede arkitektur i den gamle bydel. Her er der også rig mulighed for at gøre en god handel i de smalle basargader eller nyde en forfriskning på et af de mange hyggelige steder, området byder på. I den nye bydel er der ligeledes gode shoppingmuligheder i flotte internationale butikker, og for dem der ønsker det, kan man nyde stemningen på en af de hyggelige caféer ved Mandraki-havnen.

Langs Mandraki-havnen er der et væld af bådudflugter til bl.a. den græske og meget charmerende ø Symi. Der afgår også en færge til Marmaris i Tyrkiet. Mandrakihavnen bruges også af de lokale til at fiske i. Den centrale busstation ligger ved Mandrakihavnen. Der kører busser herfra til næsten alle steder på øen.

Der er et godt natteliv i Rhodos by i den lange bargade med udmunding ved rundkørslen i Rhodos by. Her er det hovedsageligt turisterne der fester. Der kommer mange skandinaviere her. De lokale holder sig til i den mere sofistikerede bargade i den gamle bydel. Traditionel græsk mad kan fås på næsten alle restauranter, og der ligger et væld af gode restauranter i Rhodos by, både i den nye og den gamle bydel.

UDFLUGTER

Stegna Bådtur

En dag på det bølgende azurblå hav. Vi sejler ud fra Mandraki-havnen, og det første vi ser, er de to høje søjler med bronzehjorte på toppen, som tydeligt fortæller om Rhodos’ vartegn siden antikken. Også Skt. Nicolas-fortet yderst på kajen skildrer den imponerende fortid som dodekanesernes forpost har. Tårnet er i dag indrettet som fyrtårn. 

Vi sejler sydpå langs østkysten og gør badestop i små idylliske bugter, hvor der er mulighed for at hoppe direkte i det bølgen blå fra den smukke båd. Midt på dagen sejler vi ind mod stranden i Stegna, hvor der vil være rig mulighed for at nyde solens stråler, spise frokost eller udfordre sig selv og hinanden til at prøve en af de mange vandsportsaktiviteter.

OBS: Kører kun i højsæsonen.

Vejledende pris: Voksne kr. 200 - børn kr. 100.

Kort

Del denne side via E-mail