Camping Koroni

3
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Camping Koroni

  • Pool
  • Strand
  • WiFi

Meget hyggelig og lokal campingplads, beliggende nær havet ved den smukke by Koroni på Peloponnes - på det græske fastland. Byen ligger kun en kort gåtur fra campingpladsen, og her kan man besøge en af de hyggelige tavernaer, gøre sine indkøb eller blot gå en tur og nyde den dejlige stemning i byen.

Stranden der ligger lige ved campingpladsen er en børnevenlig sandstrand, da der ikke er for dybt og vandet er roligt. Der er mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport (mod betaling). Campingpladsen og dens omgivelser indbyder til at holde en rolig, afslappende ferie med ægte græsk gæstfrihed.

Campingpladsen har en lille hyggelig græsk taverna, som tilbyder et udvalg af græske retter og der findes en poolbar, hvor man kan købe forfriskninger i løbet af dagen. Begge ligger ved poolområdet, hvor der er en betagende udsigt over havet og Koroni by. Ved poolområdet er der naturligvis en pool, samt tilhørende solsenge og parasoller. 

Desuden er der på pladsen minimarked, bordtennis og fodboldbane. Der findes gode sanitære faciliteter i form af et fælleskøkken og to toiletbygninger. I fælleskøkkenet er der grillfaciliteter. Her er det tilladt at grille. Det er desværre ikke tilladt at grille øvrige steder på pladsen. Der findes også møntvask (mod betaling), så man har mulighed for at vaske sit tøj under ferien. Gratis wi-fi i receptionsområdet.

Vores danske rejseledere kommer på campingpladsen, og kan være behjælpelig ved spørgsmål, booking af udflugter, billeje m.v.

På pladsen vil der også være campingvogne, da pladsen er populær blandt grækerne, som selv kører dertil. Der findes ikke mobilehomes på pladsen, derfor er det kun muligt at booke telte. Man kan blive indkvarteret i Sun Tours' egne opstillede telte. I fanebladet "Indkvartering" kan man læs mere om, hvordan teltene er indrettet og udstyret.

Opholdet er uden forplejning.

 

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Afstand til centrum 600 m, Koroni
Afstand til strand 50 m
Børnepool Nej
Kaffe/Te faciliteter Ja
Køleskab Ja
Minimarked Ja
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Nej
Reception Ja
Tennis Ja
WiFi Ja, gratis i fællesområder

Transfertid:

Ca. 45 min.

OBS: Gæster der bor på ”Camping Koroni”, skal tage en taxa for egen regning til og fra Sunrise Village Resort, da dette ligger udenfor de normale opsamlings ruter.

Indkvartering

Ophold i telt:

T-4 telt (460 x 300 cm) er et familietelt til maks. 4 personer, hvor der er 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af, og flyttes tilbage, så man får en overdækket terrasse. Der er plads til hhv. 2 og 2 personer i kabinerne. Alle sover på luftmadras.

T-6 telt (460 x 420 cm) er et større familietelt til maks. 6 personer, hvor der er 2 sovekabiner og et opholdsrum, hvor fronten kan lynes af, og flyttes tilbage, så man får en overdækket terrasse. Der er plads til hhv. 2 og 3 personer i kabinerne. Den 6. person sover i opholdsrummet. Der er 2 drømmesenge/skummadrasser og mulighed for op til 4 luftmadrasser.

Alle telte er udstyret med haveborde og stole, køleskab, gasbord med 2 gasblus, stikdåse, lampe, gulvtæppe i opholdsrummet (ej fast bund). Forbrug af el og gas er naturligvis inkluderet i prisen. Af køkkenudstyr findes der tallerkener, krus, glas, bestik, skærebræt, skærekniv, salatskål, 2 gryder, 1 pande, pandepalet, grydeske, kedel, kost/fejeblad, opvaskebørste/balje.

Følgende skal medbringes: Dyne/sovepose (evt. blot et lagen pga. varmen), lagen til madrassen, hovedpude, håndklæder, viskestykker og karklude. Man kan evt. også medbringe øloplukker, dåseåbner, termokande, kaffetragt og -filtre, samt lommelygte.

Det er ikke muligt at leje sengelinned og håndklæder på pladsen, hvorfor det selv skal medbringes hjemmefra.

Bor man i telt på campingplads, skal teltet forlades rengjort kl. 9.30. På sæsonenes sidste afrejsedag, skal teltet forlades kl. 8.00, da vores telte skal pakkes ned. 

 

Kort

Del denne side via E-mail