• KATO STALOS

Om Kato Stalos

Kato Stalos betyder direkte oversat 'under Stalos', og betegner området ved kysten, som tilhører landsbyen Stalos, der ligger 3 km fra kysten. Stalos er kendt for sine gode taverner og landlige stemning. Der er en god udsigt over landet og kysten fra landsbyen, og det område der ligger længere inde i landet. Man kan gå nogle gode vandretur i dette område, og finde flere flotte udsigtspunkter.

Kato Stalos området er fredeligt. De fleste hoteller er familiedrevne og små, mens der findes også nogle enkelte store resorts. Der er god plads på den dejlige sandstrand, hvor man finder strandcafeer og tavernaer. Man kan nemt komme til både Platanias (ca. 4 km) og Chania (ca. 7 km) med bus, som kører et par gange i timen.

Udflugter

Byrundtur i Chania

Tag med på en hyggelig vandring gennem Chanias små snoede gader og hør om byens spændende historie. Her kommer du helt bagom facaden på turismen og får et indblik i de mange besættelser, som har præget byen gennem tiden. Efter turen i de små hyggelige gader vil der være mulighed for at komme på en lille bådtur, hvor du vil opleve den smukke venezianske havn set fra vandet. Til sidst vil der være tid på egen hånd, hvor man eventuelt kan tilkøbe sig en frokost på en af de hyggelige taverner omkring havneområdet. Hele turen vil blive guidet af en dansk rejseleder og en lokal guide som begge er klar på at svare på alle de spørgsmål der måtte være

Prisen er inklusive frokost. 
Vejledende pris: Voksne kr. 150 / børn kr. 75.

Det eventyrlige Kreta

Kunne man tænke sig at opleve Kreta fra øens mest eventyrlige side? Så tag med på denne tur, og få mulighed for at se dele af Kreta, man ikke normalt oplever. Dagen starter ud med, at vi kører til Askifou sletten, hvor der vil være mulighed for, at få taget nogle skønne billeder udover dette smukke landskab samtidigt med, at man vil blive beriget af naturen, der er i området. Derefter kører vi videre til en lille hyggelig taverne med udsigt ud over Imbros kløftens start, mens der vil være mulighed for at nyde den kretensiske specialitet, Sfakia Pita.

Vi skal også forbi borgen Frangokastello, der har en fascinerende, men også uhyggelig historie fra de forskellige folkefærd, som har befundet sig på øen. Efter dette, er det tid til vores frokoststop i byen Plakias på en lille taverne ved navn Alianthos. Tavernen ligger helt ned til vandet, hvor der vil være mulighed for at hoppe i og få sig en dukkert. Når maverne er fulde, er det blevet tid til en tur i et kloster, nærmere betegnet Moni Preveli klostret. Klostret har en spændende historie, og indeholder også et museum, som man frit kan se på - efter man har betalt entré. Man er selvfølgelig også velkomme til at gå ind i kirken, og se på alle ikonerne samt det Gyldne kors, der har en helt speciel betydning for klosteret. Inden vi vender snuden hjemad, ligger vi også vejen forbi Kourtaliotiko kløften, hvor vi vil nyde det smukke landskab og den unikke udsigt.

Et Eventyr du sent vil glemme!

- Heldagsudflugt uden frokost

Prisen er eksklusiv frokost.
Vejledende pris: Voksne kr. 315 / børn kr. 160

Kort

Del denne side via E-mail