AGIA APOSTOLI

Om Agia Apostoli

Dette område er Chanias egne beboeres fortrukne rekreative område. Det ligger små 4 km vest for byens centrum, og er det første område man støder på, når man bevæger sig fra Chania og ud af kysten. I højsommeren, når vandtemperaturen runder de 25 grader, slapper mange af på områdets fire gode sandstrande der ligger i fire forskellige bugter. De tre af dem er børnevenlige. Folk fra Chania tager på stranden efter kl 17.00 og bliver gerne til efter solnedgang. Så er det nemlig svalt og man køles af og samler energi.

Chrissi Akti stranden er den største, og længere ude på Agia Apostoli halvøen ligger Iguana stranden, som benyttes en del til beachvolley og andre aktiviteter. Langs kysten ligger den store offentlige park, hvor mange løber deres morgentur eller møder op til koncert i højsommeren, hvor det meste liv foregår, når det bliver køligere efter solnedgang.

Der findes lokale restauranter i området, og der er nem adgng til Chania med bus, som kører flere gange i timen. Desuden ligger der store supermarkeder ved hovedvejen, så man nemt kan handle stort ind, hvis man f.eks. bor i lejlighed uden forplejning.

Udflugter

Byrundtur i Chania

Tag med på en hyggelig vandring gennem Chanias små snoede gader og hør om byens spændende historie. Her kommer du helt bagom facaden på turismen og får et indblik i de mange besættelser, som har præget byen gennem tiden. Efter turen i de små hyggelige gader vil der være mulighed for at komme på en lille bådtur, hvor du vil opleve den smukke venezianske havn set fra vandet. Til sidst vil der være tid på egen hånd, hvor man eventuelt kan tilkøbe sig en frokost på en af de hyggelige taverner omkring havneområdet. Hele turen vil blive guidet af en dansk rejseleder og en lokal guide som begge er klar på at svare på alle de spørgsmål der måtte være

Prisen er inklusive frokost. 
Vejledende pris: Voksne kr. 150 / børn kr. 75.

Det eventyrlige Kreta

Kunne man tænke sig at opleve Kreta fra øens mest eventyrlige side? Så tag med på denne tur, og få mulighed for at se dele af Kreta, man ikke normalt oplever. Dagen starter ud med, at vi kører til Askifou sletten, hvor der vil være mulighed for, at få taget nogle skønne billeder udover dette smukke landskab samtidigt med, at man vil blive beriget af naturen, der er i området. Derefter kører vi videre til en lille hyggelig taverne med udsigt ud over Imbros kløftens start, mens der vil være mulighed for at nyde den kretensiske specialitet, Sfakia Pita.

Vi skal også forbi borgen Frangokastello, der har en fascinerende, men også uhyggelig historie fra de forskellige folkefærd, som har befundet sig på øen. Efter dette, er det tid til vores frokoststop i byen Plakias på en lille taverne ved navn Alianthos. Tavernen ligger helt ned til vandet, hvor der vil være mulighed for at hoppe i og få sig en dukkert. Når maverne er fulde, er det blevet tid til en tur i et kloster, nærmere betegnet Moni Preveli klostret. Klostret har en spændende historie, og indeholder også et museum, som man frit kan se på - efter man har betalt entré. Man er selvfølgelig også velkomme til at gå ind i kirken, og se på alle ikonerne samt det Gyldne kors, der har en helt speciel betydning for klosteret. Inden vi vender snuden hjemad, ligger vi også vejen forbi Kourtaliotiko kløften, hvor vi vil nyde det smukke landskab og den unikke udsigt.

Et Eventyr du sent vil glemme!

- Heldagsudflugt uden frokost

Prisen er eksklusiv frokost.
Vejledende pris: Voksne kr. 315 / børn kr. 160

Kort

Del denne side via E-mail