• HURGHADA

Om Hurghada

Hurghada, der er et af Egyptens mest populære ferieområder, byder på mere end 40 km strand med koralrev flere steder samt et spændende byliv. Hurghada var oprindelig en gammel fiskerby og består af 3 områder, som er beskrevet nedenfor. Hurghada strækker sig over 50 km, da byen er bygget i etaper langs kysten. Der skydes på at være 150.000-200.000 indbyggere i Hurghada. Der er en spædende kombination af lokale kulturer og traditioner.

I Hurghada findes der 3 ferieområder:

El-Bahar (Downtown), Ligger som det nordligste område i Hurghada. Dette er den mest autentiske bydel, hvor man bl.a. finder den store basar, souken, med et livligt handelsliv, flere mindre basarområder og en stor moské. Sekala ligger ud mod kysten sydfor El-Dahar ligger bydelen Sekala med store hoteller, en lang shoppinggade og en del restauranter og fastfood. Det er også her man finder det bedste natteliv med diskoteker og beach parties i vandkanten. Desuden finder man den nye marina i denne bydel. New Hurghada (Village Road) Bevæger man sig sydpå ad strandvejen Village Road, 7 km lang og omkranset af palmer, er man i El Memsha, også kaldet New Hurghada, der er den nyeste og mest moderne bydel, hvor de store strandhoteller- og resorts er placeret.

Find din rejse

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Udflugter

Byrundtur i Hurghada

Tag med på en spændende tur rundt i byen, hør om byens historie, bliv stedkendt og inspireret til flere oplevelser på din ferie. Hurghada er en ægte egyptisk by, som byder på mange kontraster. 

Vi besøger den største og nye moské med store kupler på taget og smukke dekorationer. Undervejs hører vi mere om islam. Senere besøger vi et kristent kapel, som ligger ved siden af byens store nybyggede kirke.

Oplev det moderne Hurghada, når vi besøger marinaen, der rummer alt fra restauranter og barer til butikker og store smukke yachts. Bliv mødt af det lokale liv ved fiskemarkedet og grøntsagsmarkedet, hvor børnene leger i gaden. Vi gør et stop på et af de egyptiske kaffehuse, hvor der bliver serveret egyptisk te og kaffe. Vi kan også prøve at ryge en traditionel vandpibe, som på arabisk kaldes en shisha.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen:
Vejledende pris pr. pers.: Voksne kr. 150 – børn kr. 80.

Dykning

Oplev det fantastiske paradis for dykkere. Hvert år valfarter hundredevis af dykkere til Det Røde Hav for at opleve livet under vandet på tætteste hold. Sun Tours’ rejseledere giver gerne gode tips, hvis du vil opleve de flotte koralrev og smukke fisk.

Vi anbefaler, at du benytter dykkercenteret Aquaris, der har professionelle dykkerinstruktører og sikkerhed i top. Du kan både dykke ved skibsvrag med farvede fisk og unikke koraller.

Dykning er for alle
Uanset om du er nybegynder eller øvet, kan du dykke i Egypten. På fire dage kan du gennemføre et kursus, som gør dig til certificeret PADI dykker. Som førstegangs dykker kan du også vælge en dag med introduktionsdykning, hvor du lærer udstyret at kende, og hvordan du gebærder dig under vandet.

Men pas på – har du først bevæget dig under havets overflade en enkelt gang, så får du helt sikkert lyst til at prøve igen. God fornøjelse.

Dykning kan bestilles på destinationen ved Bravo Tours’ personale.

Paradise Island

Snyd ikke dig selv for en unik oplevelse - snorkling i Det Røde Hav. Rødehavet er verdenskendt for sin varme temperatur, høje saltindhold og fantastiske sigtbarhed, som giver de optimale betingelser for koraller og fisks trivsel.

Vi sejler ud fra Hurghadas kyst om formiddagen, hvor vi sætter kursen mod Orange Bay. Her møder vi det smukke koralrev, hvor masser af farverige legesyge fisk giver en fantastisk oplevelse af livet under havoverfladen. Det er også muligt at slappe af på den dejlige bountystrand, hvor feriestemningen er helt i top.

En skøn dag fyldt med oplevelser!

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen:
Vejledende pris pr. pers.: Voksne kr. 310 – børn kr. 155.

El Gouna – svøm med delfiner i Rødehavet

Tag med til El Gouna - de riges by. Vi sejler ud på Egyptens udgave af Venedig, hvor vi får en lille rundvisning.

Vi skifter båd og sejler til steder, der er kendt for at huse delfiner. Her er chancerne store for at se og komme til at snorkle med delfiner. Når vi – forhåbentligt – har hilst på de legesyge dyr, fortsætter vi til nogle af de smukkeste koralrev, som ligger ved Hurghada. Vi har to forskellige snorklestop på denne tur – vi kan også fiske på ægte egyptisk manér og springe i vandet fra båden.

Oplev Neptuns rige med farverige fisk og leg med delfiner.

Udflugten kan købes på destinationen. Udflugten er med engelsk-talende guide. Vejledende pris er 110 kr. pr. person. Mad og drikke er inkluderet i prisen. Den udbydes om lørdagen. 

Jeepsafari

En hyggelig og spændende eftermiddags- og aftentur i den arabiske ørken.

I firhjulstrukne biler kører vi af sted i ørkenen mellem Rødehavsbjergene – på vej til beduinlejren skal vi opleve et fatamorgana. Beduinerne inviterer os med glæde på besøg og byder på te, kamelridning og rundvisning i lejren. Det giver os et indblik i deres meget anderledes og primitive kultur og levevis. Efter en fantastisk solnedgang venter en traditionel egyptisk middag. Turen er med dansk rejseleder og den udbydes om mandagen. 

Udflugten kan købes på destinationen. Vejledende pris 

Kontrasternes Cairo – en dag

Oplev Egyptens kendetegn – pyramiderne.
I udkanten af Cairo står de tre kæmpe pyramider, der har overlevet vind og vejr i tusinder af år. Med imponerende præcision byggede de gamle egyptere disse monumenter til ære for deres afdøde konger - symbolet på Egypten.

Kom med bag facaden, når vi besøger Det Egyptiske Museum i hjertet af Cairo, hvor over 5.000 år gamle antikviteter står til udstilling og fortæller historierne om de gamle faraoer. Vi besøger også Mellemøstens største basar Khan El Khalili med butikker, boder og kaffehuse. Her kan du handle alt mellem himmel og jord, eller bare slappe af og nyde en kop te, mens solen går ned bag de flotte minarettårne fra moskéerne, der pryder den gamle bydel.

Egyptens hovedstad, Cairo, sover aldrig. Den pulserende millionby har mere end 22 millioner indbyggere, og på vejen ser vi nogle af landets store kontraster. Fra fattige områder i udkanten til de store moderne byggerier i centrum.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen:
Vejledende pris: Voksne kr. 850 – børn kr. 425.

Kontrasternes Cairo – to dage

Den ultimative oplevelse af Cairo og pyramiderne.
Cairo er en by, man kan besøge igen og igen og altid opleve noget nyt og imponerende. På denne tur tager vi en overnatning, så vi får flest mulige oplevelser med hjem. Udover besøgene på endagsturen, tager vi også forbi Citadellet, som i hundredvis af år har været stedet, hvorfra landet blev regeret. I midten af denne imponerende fæstning står Mohamed Ali’s Alabastmoske. Vi får lov at se moskéen indefra, får historien om det specielle klokketårn, der står i gården og hører om lokalbefolkningens religion og traditioner.

Syd for Cairo ligger en af landets ældste gravpladser Sakkara, hvor verdens første pyramide stadig står. Den 60 meter høje ”Trinpyramide” markerer starten på Egyptens storhedstid med prangende pyramidebyggerier og enorme gravkomplekser. I dette område findes flere grave fra gamle tiders generaler, ministre og herskaber. Vi besøger en af disse mastabaer, hvor det er muligt at se farvede relieffer, der fortæller om hverdagen i en svunden tid.

På denne tur ankommer vi så tidligt til Giza-plateauet, at det er muligt at tilkøbe en billet til besøg i Keops-pyramidens gange, hvor der kun er et begrænset antal billetter pr. dag.
To-dagesturen giver den ultimative oplevelse af Cairo.

Udflugten kan købes på destinationen

Kongernes Luxor

Luxor er byen, hvor du kommer helt tæt på historiens vingesus.
I den grønne og frodige Nildal ligger oldtidens hovedstad Luxor, der er hjemsted for flere tusinde års historie. Vi besøger det imponerende Karnak-tempel, der er blandt verdens største. Her tilbad folk de mange guder, der i dag er afbilledet med relieffer og hieroglyffer. Fornem storhedstiden, når du bliver mødt af 20 meter høje søjler, mure og statuer.

Vi krydser verdens tredjestørste flod, Nilen i Luxor og kommer til ”dødens side”, som det hed i oldtiden. Her ligger gamle konger og dronninger begravet, og der findes stadig imponerende ruiner af deres dødstempler. Højt oppe i bjergene finder vi stedet, hvor faraoernes mumier blev begravet i lange gange for tusinder af år siden. Gangene er udsmykket med malerier af guder og faraoer, samt de hundredvis af hieroglyffer, der alle skulle hjælpe faraoen på rejsen til den næste verden.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen:
Vejledende pris: Voksne kr. 850 – børn kr. 425.

Kort

Visum

Visum købes ved bestilling af rejsen, og prisen herfor tillægges automatisk på billetten.

Alle rejsende får i flyet eller ved ankomst til Hurghadas lufthavn udleveret et indrejsekort, der skal udfyldes og afleveres i lufthavnen, hvorefter passet stemples. Det kan medføre lidt ventetid i ankomsthallen.

Gæster med anden nationalitet end dansk bedes kontakte den egyptiske ambassade. Passet skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen.