Puerto Rico

Camping rejsemålCamping rejsemål
Charter rejsemålCharter rejsemål
Ski rejsemålSki rejsemål
Golf rejsemålGolf rejsemål
Kortet kunne desværre ikke indlæses

Puerto Rico er det sted på Gran Canaria, hvor man er sikret flest solskinsdage. Du kan opleve, at det regner, når flyet lander i Las Palmas, og når bussen så kører sydpå til Puerto Rico, skinner solen.

Stedet er perfekt til solhungrende gæster og alle som elsker strandlivet. Byen er en gammel fiskerby, der ligger mellem to stejle bjergskråninger, som danner en naturlig havn. I dag er der en lystbådehavn, og resten fungerer som strand og har mange gode faciliteter.

Siden 1970 har man bygget flere og flere hoteller og byen spreder sig i 3 dele med den gamle del af Puerto Rico i midten. Trapper og stejle veje forbinder hotellerne med dalen og stranden.

Her ligger også mange hyggelige restauranter og barer, hvor man kan nyde folkelivet og den flotte udsigt over Atlanterhavet. Fra den lille stemningsfulde havn kan du vælge mellem flere forskellige bådture for eksempel til Puerto de Mogan og Arguineguin.

I den nærliggende bugt ligger Playa Amadores, et mindre ferieområde med en lang hvid sandstrand, der har Gran Canarias klareste turkisblå vand.

Bliver daselivet på stranden langsommeligt er der rige shoppingmuligheder i butikscentrene. Her findes butikker for enhver smag; tøj, souvenirs, elektronik, parfume, restauranter, barer, pubber og diskoteker.

Midt i dalen i Puerto Rico, finder man et dejligt parkområde med legeplads, karruseller og lignende for børn. Om aftenen kan man gå langs stranden, hvor der er mange restauranter, en del af dem også med musik til middagen.

På toppen finder man endvidere Europa centret, som tilbyder et utal af kulinariske oplevelser og barer.

Vinter bestil