BULGARIEN

Om Bulgarien

Med sine godt og vel 7,5 millioner indbyggere, er Bulgarien lidt større end Danmark i befolkningen, men noget større i arealet. Landet byder på både bjerglandskaber med frodige dale og isklædte topper, samt flade terræner, eksotiske kystområder og kilometer lange sandstrande. Hovedstaden Sofia ligger i den vestlige del af landet, hvorimod ferieområderne ligger i den østlige del ud mod Sortehavet, som minder en del om Middelhavet i sit klima.

Feriebyerne ved østkysten byder på lange gyldne sandstrande og klart vand, som tiltrækker mange udenlandske turister, men også lokale bulgariere, der gerne køre tværs over landet for at holde ferie her. Lokalbefolkningen er venlig og imødekommenheden er stor. Af den årsag, vender mange feriegæster tilbage til Bulgarien igen og igen.

Del denne side via E-mail