Om Sun Tours
Sun Tours er et 100% dansk ejet rejsebureau beliggende i Århus. Vi har 25 års erfaring med rejser både camping, kør selvferie og charterrejser rundt i hele Sydeuropa og endvidere har vi skirejser til Andorra og golfrejser til Tyrkiet.
Sun Tours startede i 1985, da de 2 ejere samlede nogle venner og lejede en bus til Portugal, så man kunne holde ferie i badebyen Figuera da Foz.
Det første program var et håndskrevet A4 ark med de vigtigste oplysninger. I 2011 er charterkataloget på hele 116 sider og campingkataloget på 68 sider.
I starten arrangerede Sun Tours kun busture, også så langt som til Portugal, men i 1995 startede man med flyrejser til de fjerneste destinationer.
I sæsonen 2010 sendte vi mere end 35.000 gæster afsted til sol, dejlige strande og spændende oplevelser.
Det er bl.a. børnefamilier og par, der rejser med os, desuden arrangerer vi grupperejser for bl.a. firmaer, foreninger etc., og vi har mange års erfaring i at lave skræddersyede grupperejser til destinationer i hele Europa.
Vi har alle former for hoteller og campingpladser, lige fra 2 stjernede til 5 stjernede, så der er noget for alle.
Her på kontoret har vi alle en stor erfaring med de forskellige rejsemål, og der er altid én der kan vejlede og råde om det valgte rejsemål, hvad enten det er skiture til Andorra, kør selv ferie til Kroatien, charterferie til Gran Canaria eller noget af alt det andet spændende Sun Tours har at byde på.
Medlem af Rejsegarantifonden, reg.nr.: 511
Medlem af Rejse-Ankenævnet, reg.nr.: 208
Medlem af Danmarks Rejsebureauforening, medlems nr.: A 00 89


